Ældre- og handicapvenlige boliger
Find ældreboliger, søg bolig og få overblik over dine muligheder ét sted.
Ældreboliger i Nyborg Kommune
I ældreboligerne i Nyborg Kommune er der fokus på at skabe trygge og funktionelle rammer for et selvstændigt og meningsfuldt liv. En ældrebolig er en lejlighed med ældrevenlig indretning og god tilgængelighed, målrettet borgere med behov for en bolig, der understøtter hverdagen og gør den lettere at klare – samtidig med at du kan modtage hjælp på samme vilkår som andre hjemmeboende borgere i kommunen.
Her har du mulighed for at leve et selvstændigt liv i din egen bolig, hvor hverdagen tager udgangspunkt i dine behov, ønsker og vaner. Livet i ældreboligen tilrettelægger du selv – med mulighed for støtte fra hjemmeplejen, hvis du har brug for det. Der er plads til både ro og aktivitet, og du har mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale tilbud.
Du kan blive visiteret til en ældrebolig, hvis din nuværende bolig ikke længere er hensigtsmæssig – eksempelvis hvis indretningen gør det vanskeligt for dig at færdes, klare dagligdagens opgaver eller modtage hjælp fra hjemmeplejen. Det er en forudsætning, at du modtager hjælp i hjemmet, og at andre muligheder som træning, hjælpemidler og støtte er afprøvet.
Oversigt over ældreboliger
Livet i en ældrebolig
Kontakt