Søg om boligændringer
Få hjælp til nødvendige boligændringer, der gør din bolig mere egnet og letter din hverdag ved varig funktionsnedsættelse.
Hvis du har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du søge om hjælp til boligændring, når ændringen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for dig.
Du kan søge om hjælp til boligændring uanset om du bor i eje-, leje- eller andelsbolig.
Boligændringer kan eksempelvis omfatte:
- Fjernelse af dørtrin
- Udvidelse af dørbredde
- Installation af trappelift
- Ændringer i badeværelse
- Opsætning af fast rampe
- Tilbygninger