Søg om et nødkald
Ansøg om nødkald, hvis du har behov for akut hjælp i hverdagen, fx ved risiko for fald eller anfald og ikke selv kan tilkalde hjælp.
Et nødkald består af et lille apparat og en sender, som ved aktivering på armbånd eller halskæde, giver hjemmeplejen besked om, at der er behov for hjælp.
Du kan få tildelt et nødkald, hvis du:
- har varig funktionsnedsættelse
- har behov for akut hjælp
- har risiko for, at du får et livstruende anfald, og/eller at du ofte har faldepisoder, der ikke kan forebygges ved andre tiltag
Det er en forudsætning, at du ikke selv kan tilkalde hjælpen på anden vis, for eksempel via telefon, trådløs telefon og (ældrevenlig) mobiltelefon.