
Tilbud fra frivillige
I Nyborg Kommune har vi samarbejde med frivillige foreninger, der kan yde støtte til borgere og deres familier. Dem kan du læse mere om herunder.
Samarbejde med Ældre Sagen
Har du brug for lidt ekstra tryghed i hverdagen, så har du mulighed for at tilmelde dig tryghedsordningen.
I Nyborg og Ullerslev fungerer det som en telefonkæde. Du kan vælge, om du vil ringes op hver morgen kl. 8 eller kl. 9. Når du har modtaget et opkald, ringer du straks videre til den næste på listen, og den sidste ringer til opstarteren. Hvis et medlem i kæden ikke svarer, ringer du straks til opstarteren, der overtager ”problemet”.
I Ørbæk ringer en frivillig til dig, hvis der ikke svares på opkaldet, forsøger den frivillige at få kontakt til dig på andre måder for at sikre, at alt er okay.
Hvis du ønsker at melde dig til tryghedsopkald, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Tryghedsopkald i Nyborg/Ullerslev
Er du pårørende til en døende, kan du have behov for at få et pusterum af og til f.eks. i nattetimerne. Vågetjenestens vågekoner og -mænd sørger for, at din nærmeste ikke ligger alene, og giver nærhed, ro og tryghed til dine nære, mens du får et hvil.
Ældre Sagens frivillige i vågetjenesten har alle gennemgået et kursus, er godt rustet til opgaven og har tavshedspligt. Derudover bærer vores frivillige id-kort, så du ved, hvem det er, der kommer.
Har du brug for vågetjensten, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Har du brug for en, der kan støtte dig før, under og efter en vigtig samtale med f.eks. banken, kommunen eller lægen?
En bisidder kan støtte dig til samtaler med kommunen, banken osv.
En bisidder er ikke advokater eller fortalere for dig, men er med til mødet for at lytte og drøfte indholdet med dig før og efter mødet.
Bisiddere har tavshedspligt.
Hvis du har brug for en bisidder, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Har du brug for en, der kan ledsage dig til dit næste aftale på sygehus eller hos speciallæge?
Du har mulighed for at få en ledsager, hvis du skal til behandling eller undersøgelse på f.eks. sygehuset eller hos en speciallæge.
Man kan få en ledsagerordning, hvis du er borger i Nyborg Kommune, bor på plejehjem eller er hjemmehjælpsmodtager.
Hvis du ønsker en ledsagerordning, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Har du lyst til at få besøg af en, du kan tale med om alt det, der sker i din hverdag?
I får en snak over kaffen, går en lille tur, læser avisen, spiller kort eller hvad I nu ellers har lyst og kræfter til.
Besøgsvennen kommer som oftest på besøg en gang om ugen.
I aftaler indbyrdes, hvornår og hvor ofte I vil mødes.
Hvis du ønsker en besøgsven, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Har du små praktiske problemer i hjemmet, kan du få hjælp til småreparationer.
Har du ikke kræfter til ”gør det selvopgaver”, så bed om en hjælpende hånd. Der udføres dog kun småreparationer. Eventuelle skader er på din regning. Hjælpen er gratis, men du skal levere de nødvendige materialer. Desuden er der en egenbetaling til kørsel.
Har du brug for en hjælpende hånd, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Ældre Sagen afholder forskellige caféer, hvor du har mulighed for at komme og deltage.
Caféerne kan være for en særlig målgruppe eller have et tema fx. demenscaféer for borgere med demens og deres pårørende eller it-caféer, hvor du kan få hjælp til din PC, tablet, smartphone eller MitID.
Du kan se mere om de forskellige caféer i Ørbæk her og i Ullerslev/Nyborg her.