Mestringskurser

Har du svært ved at tackle hverdagens udfordringer? Mental ubalance, kronisk sygdom, smerter, ensomhed eller stress kan være med til at forringe livskvaliteten og gøre hverdagen svær at overskue.

På Mestringskurserne i Nyborg Kommune arbejder vi i fællesskab med en række værktøjer, som kan hjælpe dig til at tage styringen, og mestre din hverdag på trods af dine udfordringer. 

På mestringskurset bliver du en del af en gruppe med andre borgere, som også kender til dét at have det svært i perioder. Her vil I sammen blive præsenteret for viden, øvelser og værktøjer, som vi i fællesskab arbejder med på kurset. Du vil således møde andre, som oplever nogle af de samme udfordringer som dig, og få indsigt i, hvorfor det er vigtigt for din mentale sundhed at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre. 

Kurset er for dig, der er bosat eller går i skole i Nyborg Kommune. Det er gratis at deltage på kurset. Holdet mødes 6 gange af 2 timer med én ugentlig mødegang. Deltagerantallet kan variere, men der inviteres typisk 10-15 deltager med pr. kursus. 

Du kan deltage, hvis du oplever noget af følgende i din hverdag: 

  • Symptomer på stress, angst eller depression 
  • Kroniske sygdomme og kroniske smerter 
  • Ensomhed og social isolation
  • Udbrændthed og nedtrykthed
  • Manglende overskud og overblik i hverdagen 

Hvis det kunne være noget for dig, er du velkommen til at kontakte Sundhed og Forebyggelse for en uforpligtende snak.  

For tilmelding eller yderligere oplysninger om mestringskurserne
Kontakt Sundhed og Forebyggelse på tlf. 5143 8807/2169 1443 eller e-mail: sund@nyborg.dk

Kontakt os

Har du spørgsmål omkring mestringskurserne?

Sundhed og Forebyggelse - Mestringskurser
Skaboeshusevej 100 B - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider