start på hovedindhold

Online behandling af angst og depression (internetpsykiatrien)

Gratis psykologhjælp når det passer dig. Behandlingen foregår digitalt og der er kort ventetid. Typisk 30 dage og kræver ikke henvisning fra egen læge.

Online terapi bygger på de samme metoder som traditionel psykologbehandling, men foregår    digitalt – via video, skrift eller en kombination. Mange oplever det som et fleksibelt alternativ, fordi man kan arbejde med sine udfordringer hjemmefra og i eget tempo. Forløbet består typisk af:

  • En indledende videosamtale (screening)
  • Et 12-ugers online behandlingsprogram
  • Moduler med øvelser, viden og hjemmeopgaver
  • Løbende skriftlig støtte fra psykologer

Forskning viser at online terapi kan have samme effekt som fysisk fremmøde. Det er dog ikke den rette løsning for alle og derfor vurderer en psykolog altid først, om behandlingsformen passer til dine behov og din situation.

Tilbuddet kan være for dig, der:

  • er over 18 år
  • har let til moderat angst eller depression
  • kan arbejde selvstændigt med øvelser online
  • foretrækker fleksibilitet og behandling hjemmefra.

Tilbuddet er ikke for personer med svær psykiatrisk lidelse, aktivt misbrug, akut selvmordsrisiko eller forløb hvor hovedproblematikken er fx OCD, PTSD eller bipolar lidelse. Tilbuddet er gratis uanset hvor i landet du bor.

Læs mere

Du tilmelder dig direkte via Internetpsykiatriens online ansøgningsplatform. Vær opmærksom på at det tager optil en time at udfylde skemaet og du skal bruge MitID. Du behøver ikke en henvisning for at lave en ansøgning.

Du får svar på din e-Boks. Hvis tilbuddet vurderes til at være relevant for dig, bliver du indkaldt til en videosamtale, hvor psykologerne vurderer om tilbuddet passer til dine behov. Herefter kan du starte på det digitale behandlingsprogram.

Læs mere og ansøg via Internetpsykiatriens hjemmeside

Kontakt os

Har du spørgsmål?