Modul 2: Identificer dine søvntyve
Introduktion til modul 2.
Velkommen til Modul 2. I dette modul vil du få indsigt i de mest udbredte årsager til søvnproblemer og lære, hvordan du kan arbejde videre med din søvndagbog. Søvn er en afgørende faktor for vores helbred og velvære og det er vigtigt at forstå, hvad der kan påvirke vores søvn og indsovning negativt. Vi vil dykke ned i forskellige faktorer der kan forstyrre din søvn, såsom uregelmæssige sengetider, skærmlys inden sengetid, kostvaner og stress. Ved at identificere disse faktorer kan du tage aktive skridt mod at forbedre din søvnkvalitet.
Din søvndagbog vil spille en central rolle i det her modul. Den hjælper dig med at identificere mønstre, der kan være årsag til dine søvnproblemer. Ved at analysere din søvndagbog kan du få en bedre forståelse af, hvad der påvirker din søvn og hvordan du kan ændre dine vaner for at opnå bedre søvn.
Du kan forvente at det tager ca. 25 minutter at gennemføre modulet, samt fortsat arbejde med søvndagbogen. Tidsforbruget inkluderer:
- Video: Årsager til søvnproblemer (6:23 min)
- Læsning om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for brug af skærm (3 min)
- Fortsat arbejde med søvndagbog (10-15 minutter om dagen)
- Øvelse: Afdækning af dine største søvntyve (10-15 min)
God fornøjelse med modul 2.