start på hovedindhold

Afspærring i forbindelse med Danehof 2026

Fredag 3. juli 2026 – søndag 5. juli 2026 afholder vi Danehof – en middelalderfestival i verdensklasse. I den forbindelse bliver flere veje spærret i Nyborg centrum.

Korsgade (fra nr. 2 ), Torvet og Slotsgade bliver lukket for gennemkørsel tirsdag 30. juni kl. 8 til tirsdag 7. juli kl. 16 på grund af opsætning, afvikling og nedtagning.

Fra fredag 3. juli 2026 kl. 7 til tirsdag 7. juli kl. 16 vil følgende veje også være spærret:

  • Stendamsgade (nr. 6 – 12)
  • Nørrevoldgade (nr. 1-5)
  • Korsgade (nr.1 – 15)
  • Kongegade (nr. 1 – 8)
  • Mellemgade
  • Nørregade
  • Blegdamsgade (beboerparkering tilladt)
  • Møllebakken (beboerparkering tilladt)
  • Lindealleen (porten er spærret for gennemkørsel)
  • Gasværksgade
  • Dronningensvej fra krydset ved Kongens Bastionsvej og op mod Nyborg Slot

Samtidig lukkes parkeringspladsen på Dronningensvej 48 for parkering fra tirsdag 30. juni kl. 6.

Se venligst nedenstående kort, hvor de nævnte gader er markeret.

Afspærringsplan over Danehof 2026
Fotografi © Nyborg Kommune

Derudover etableres der standsnings- og parkeringsforbud på Stendamsgade og Slotsgade fra onsdag 1. juli 2026 til mandag 6. juli. Beboerkørsel er tilladt alle dage fra kl. 21 – 07 med undtagelse af Torvet.

Vi beklager de eventuelle gener, det end må give for beboere i og omkring Nyborg centrum. Vi åbner gaderne så hurtigt som muligt efter arrangementets afslutning og oprydning – senest tirsdag 7. juli 2026 kl. 16.

Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte Nanna Askholm på tlf. 4019 4688 hverdage mellem kl. 9-15 eller på e-mail: nanas@nyborg.dk.