Afgørelse efter vandløbsloven af 5. november 2024
Afgørelse
Nyborg Kommune
3. december 2024
5. november 2024
Nyborg Kommune godkender hermed udskiftningen af det 200 m rørlagte vandløb. Vilkårene for godkendelsen fremgår af afgørelsen.
Asøgning om udskiftning af rørledning
Godkendelse efter vandløbsloven
Godkendelsen til projektet gives med hjemmel i Lov om vandløb[1] (vandløbsloven) § 17, samt § 3 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v.[2]
Reguleringsprojektet har til formål at fremtidssikre et rørlagt hoveddræn, der leder til et offentligt vandløb, mod en forventet øget nedbørsmængde i fremtiden. Udskiftningen skal forhindre, at den mindre dimension på den ansøgte strækning udgør en flaskehals.
Nyborg Kommune gør opmærksom på, at denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. vandløbslovens § 80, stk. 1.
Klagevejledning
Klagefristen på afgørelsen er 3. december 2024.
De klageberettigede er den, afgørelsen er rettet til, enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sports-fiskerforbund.
Du klager digitalt via Klageportalen, som du har adgang til via www.borger.dk eller www.virk.dk. eller via Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nyborg Kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Du skal betale et gebyr på 900 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet for at få behandlet klagen. Hvis du får helt eller delvist medhold, får du gebyret betalt tilbage. Virksomheder og organisationer skal betale det dobbelte beløb på i alt 1.800 kr.
Søgsmålsfrist
Hvis en afgørelse ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder. Fristen regnes fra modtagelsesdatoen.
--------------------------
[1] Bekendtgørelse nr. 1217 af 25/11/2019 af lov om vandløb (vandløbsloven)
[2] Bekendtgørelse nr. 834 af 27/6/2016 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.