Afgørelse om ikke VVM-pligt på Storebæltsvej 7 K, 5800 Nyborg
Offentliggørelse af afgørelse vedr. VVM-pligt på etablering af El-ladestation tilhørende Tesla Motors Denmark ApS på adressen Storebæltsvej 7 K, 5800 Nyborg.
Afgørelse
Nyborg
2. juli 2025
4. juni 2025
Etablering/opførelse af Elladestationer er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, idet anlæggelse af el-ladestationer/-parker som indgår i projektet, er medtaget i bilag 2, Punkt 10b) Anlægsprojekter i byzone Anlægsarbejder i byzone.
Nyborg Kommune har truffet afgørelse om, at etablering af ny El ladestation på adressen Storebæltsvej 7 K, 5800 Nyborg ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet er således ikke omfattet af bestemmelserne om VVM-pligt efter § 21 i VVM-bekendtgørelsen (Lovbekendtgørelse nr. 44 af 3. januar 2023: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)).
VVM-ansøgningen samt Nyborg Kommunes screeningsafgørelse indeholdende forudsætningerne for den trufne afgørelse kan læses nedenfor (link til VVM-ansøgning og VVM-afgørelsen) eller fås ved henvendelse til kommunens Teknik og Miljø.
Klagevejledning vedr. afgørelser om ikke-VVM-pligt og tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
Der kan skriftligt klages over afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven og over afgørelsen om ikke VVM-pligt, inden 4 uger fra offentliggørelse.
En klage over afgørelserne, skal ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En eventuel klage skal indsendes via Klageportalen, der ligger på hjemmesiden www.nmkn.dk.
Afgørelserne vil blive offentliggjort/annonceret på Nyborg Kommunes hjemmeside 4. juni 2025. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal derfor have modtaget en eventuel klage senest 2. juli 2025, der er dagen for klagefristens udløb, for at komme i betragtning.
De klageberettigede er ansøger og enhver der må antages at have individuel væsentlig interesse i sagens udfald.
Adgangen til Klageportalen sker via www.borger.dk eller www.virk.dk. Der er direkte link til disse steder på forsiden af hjemmesiden www.nmkn.dk. Vejledning om hvordan man logger på og anvender Klageportalen, findes på disse hjemmesider. Bl.a. korte videovejledninger, ”spørgsmål og svar” samt telefonnummer og e-mailadresse til supportfunktionen i klagenævnet.
Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til Nyborg Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Klagenævnets behandling af klagen koster et gebyr. Størrelsen af gebyret fremgår af klageportalen. Gebyret betales med betalingskort via Klageportalen eller via indbetalingskort sendt fra klagenævnet. Behandlingen af klagen i nævnet vil først begynde, når nævnet har modtaget gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold.
Virksomheden vil få besked, hvis der kommer klager over afgørelsen. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet.
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101.
For yderligere oplysninger, kontakt
Er der spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte Lars-Ole Christensen. E-mail: loc@nyborg.dk, tlf. 63337156.