Forslag til nyt plangrundlag for større butikker inden for aflastningscentret Nyborg Jern ved Frisengårdsvej, Nyborg
Høring om forslag til kommuneplantillæg nr. 5 og tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 137, Nyborg Jern, Nyborg.
Høring
Nyborg Kommune
22. oktober 2026
24. september 2026
Hvad handler planerne om?
Formålet med tillægget til lokalplanen er at muliggøre sammenlægning af tre butikslejemål til én stor butik inden for delområde III og dermed skabe mulighed for en bredere erhvervsanvendelse af områdets eksisterende bebyggelse.
Der gives tillige mulighed for en mindre udvidelse samtidig med, at afgrænsning af delområde og byggefelt tilpasses de eksisterende bygninger.

Oversigtskort der viser lokalplanens afgrænsning, vist med hvid priksignatur.
Formålet med kommuneplantillægget er at tilpasse rammebestemmelserne for aflastningscenteret Nyborg Jern, så det bliver muligt at lokalplanlægge for en større butiksenhed.
Tillægget skal samtidig justere det samlede areal til detailhandel inden for aflastningsområdet, så det i højere grad afspejler den gældende lokalplanlægning.
Slutteligt skal tillægget rette en udpegning af en fejlregistreret bevaringsværdig bygning.
Dine muligheder
Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har 22. september 2026 vedtaget at sende følgende forslag i offentlig høring:
Kommuneplantillæg 5 - Ændrede butiksstørrelser for aflastningsområdet 'Nyborg Jern'
Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser til planforslagene i perioden 24. september til og med 22. oktober 2026.
Du kan sende dit høringssvar her på hjemmesiden.
Når høringsperioden er afsluttet, gennemgår kommunen de indkomne høringssvar. Derefter tager Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget endelig stilling til planerne.
Høringssvar offentliggøres
Navn, adresse, høringssvar og eventuelle bilag offentliggøres i forbindelse med den politiske behandling.
Har du navne- og adressebeskyttelse, skal du oplyse kommunen om det, når du indsender høringssvaret. Herefter offentliggøres dit navn og din adresse ikke.
Høringssvar må ikke indeholde følsomme eller fortrolige oplysninger, fx helbredsoplysninger eller CPR-nummer.
Lokalplanens foreløbige retsvirkning
Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller anvendes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige lokalplan.
Afgørelse jf. miljøvurderingsloven - screening for miljøvurdering
Lokalplanen og kommuneplantillæggets indvirkning på miljøet er screenet efter miljøvurderingsloven.
Nyborg Kommune har vurderet og truffet afgørelse om, at planerne ikke vil medføre væsentlige indvirkninger på miljøet. Der skal derfor ikke udarbejdes en miljøvurdering.
Dette begrundes med:
- Omfatter planlægning på lokalt plan
- Ikke medfører væsentlige anlægsarbejder
- Ikke har en sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til kriterier, som fremgår af Miljøvurderingslovens bilag 3 og i forhold til lovens brede miljøbegreb
- Mht. lokalplantillægget, kun regulerer bebyggelsens omfang og udstrækning i et allerede planlagt og bebygget erhvervsområde og ikke medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø.
Du kan se miljøscreeningen her
Klagevejledning – miljøvurdering
Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagen indgives via Klageportalen på www.borger.dk eller www.virk.dk
Se Planklagenævnets hjemmeside for nærmere information.
Indsend høringssvar
Der er endnu ingen svar på denne høring.