start på hovedindhold

Kulturloftet

På Kulturhuset Bastionens 2. og 3. sal er der noget stort i vente: Et helt nyt kreativt univers flytter ind – Vi kalder det Kulturloftet.

Kulturloftet kommer til at rumme kreative værkstedsfaciliteter med både et makerspace, lerværksted, atelier og plads til kurser, undervisning, workshops og gør-det-selv.

På Kulturloftet kan alle, der interesserer sig for kunst og design glæde sig til at få kreativitet, og kulturproduktion helt ind under huden.

Ombygningen af Bastionen og etableringen af Kulturloftet

Kulturloftet på Bastionen er ved at tage form. I nedenstående billedserie følger vi ombygningen og transformationen af de to øverste etager i den historiske bygning, som blev opført som Borger- og Håndværkerforeningens hus i 1896–97.

Ombygningen er ikke kun en arkitektonisk forandring. Den er i høj grad et resultat af de mange håndværksfag, der gør projektet muligt. Murere, tømrere, VVS’ere, blikkenslagere, montører, elektrikere og malere arbejder side om side for at give bygningen nyt liv. Hver faglighed bidrager med viden, præcision og håndværkstradition i arbejdet med at omdanne de eksisterende rum til nye værksteder, atelierer og fælles rum.

Transformationen tager samtidig afsæt i en bæredygtig tilgang. En stor del af materialerne fra huset genanvendes i de nye rammer – fra de originale plankegulve til træ fra nedrevne vægge samt radiatorer, installationer og inventar. Materialerne registreres, renses og bringes i anvendelse igen, så genbrug og ærlige materialer bliver en synlig del af bygningens nye udtryk.

Fotograf Søren Staun har gennem hele byggeprocessen dokumenteret arbejdet. Billederne giver et indblik i transformationen fra byggeplads til fremtidens Kulturloft – og i de mange hænder og fagligheder, der er med til at skabe stedet.