Åben hal under åben himmel for 7.-9. klasse
Alle 7., 8. og 9. klasses elever på tværs af alle skoler i Nyborg Kommune inviteres til en hyggelig sommeraften ved Hesselhuset, Skræddergyden 34 i Nyborg. Arrangementet finder sted 12. juni kl. 19-22.
Aftenen vil være fuld af spil, bål og skumfiduser, snacks og hyggelig fredagsstemning.
Arrangementet er gratis og afholdes af Forældrenetværket for Fælles om ungelivet Nyborg, som også er værter for aftenen, sammen med frivillige unge.
Arrangementet er naturligvis alkohol- og nikotinfri.
Tilmeld dig gerne på facebook, så vi ved, hvor mange skumfiduser vi skal købe: https://www.facebook.com/events/984254467488957
En del af et større billede
Nyborg Kommune har siden 2024 været en del af det nationale projekt 'Fælles om ungelivet', som arbejder for en ungdomskultur, hvor alkohol, nikotin og andre rusmidler ikke spiller en bærende rolle i fællesskaberne.
De voksne omkring de unge er kulturbærere og kulturskabere, hvorfor både forældre, foreningsliv og andre voksne omkring de unge, inviteres ind til samskabelse omkring spændende ungemiljøer.
Arrangementet er tredje arrangement i en række arrangementer, hvor forældre og foreninger sammen sætter en lokal hal eller græsplæne i centrum, og lægger frivillige kræfter i at skabe rammer om nogle hyggelige timer med fællesskabet i fokus.
Læs mere om Fælles om ungelivet her
Har du spørgsmål, eller ønsker du selv at deltage i arbejdet som frivillig forældre, kan Sundhed og Forebyggelse kontaktes på e-mail: sund@nyborg.dk eller tlf. 5143 8807.