Søg

Invitation til informationsmøde for opstillede kandidater til kommunalvalget

Den 18. november 2025 er der valg til alle landets kommunalbestyrelser/byråd.

Bor du her i Nyborg Kommune, og har du valgt at opstille til det kommende valg, så vil Nyborg Kommune gerne invitere dig til et inspirerende og informativt møde, hvor du kan blive klogere på kommunens virke og de generelle vilkår for byrådsarbejdet i Nyborg Byråd.

Vi ønsker at understøtte alle politiske kandidater på en åben og ensartet måde, og derfor har vi planlagt et program, hvor du vil få et indblik i kommunens opgaver, organisation og økonomi samt indsigt i de aktuelle politiske og administrative dagsordener. Du får også mulighed for at tale med nuværende byrådsmedlemmer om deres oplevelser og erfaringer med at være ny i det politiske arbejde i kommunen.

Tid og sted

Onsdag 1. oktober 2025 kl. 17-19.

Nyborg Rådhus, Byrådssalen
Torvet 1
5800 Nyborg.

Tilmeld dig ved at sende en mail til tjo@nyborg.dk senest 29. september 2025 kl. 12. 

Der vil være en let forplejning.

Har du spørgsmål, kontakt

Tina Andersen, leder af Byrådssekretariatet. Tlf. 5159 9103, e-mail: tjo@nyborg.dk