Nyhed, tilføjet 29. mar. 2022

Ny leder af Dagplejen i Nyborg Kommune

Dorthe Anker er pr. 1. maj 2022 ansat som leder af Dagplejen i Nyborg Kommune.

Dorthe har siden 2020 været souschef i Dagplejen i Nyborg Kommune, og har tidligere blandt andet været souschef i samme stilling (2008), dagplejepædagog i Odense, underviser i COK og ansat på Egely.

Dorthe kommer med en solid praksiserfaring og stor indsigt i områder der spænder vidt mellem dagtilbudspædagogik, sårbare børn og unge, konflikthåndtering og samarbejde i grupper, undervisning samt rådgivning i familier. Og har et stort ønske om at brande Dagplejen som en attraktiv arbejdsplads.

Jeg vil finde det både meningsfyldt og udfordrende at stå i spidsen for at sikre dagplejen som et attraktivt dagtilbud, der tilbyder høj kvalitet i viften af andre dagtilbud i Nyborg Kommune. Jeg vil som leder tage ansvar for at skabe en bæredygtig relation, da det er denne, som skal bære vores samarbejde. Et sundt arbejdsmiljø står højt på min liste, med fokus på at skabe psykologisk tryghed, være lydhør og transparent.

Udtaler Dorthe Anker

Pædagoguddannelsen er gennemført ved Odense Pædagog Seminarium og afsluttet i 1998.

Dorthe er 50 år, bor i Odense med sin mand og er mor til 4 børn. En stor del af fritiden bliver brugt i sommerhuset ved Langø. Både sol og skiferie står højt på ferieprogrammet.

For yderligere oplysninger, kontakt

Torben Birk Rosbach, børnechef. Tlf. 6333 7122 / 4043 7460, e-mail: tor@nyborg.dk