Nyhed, tilføjet 18. nov. 2021

Ny leder af Sundhedstjenesten i Nyborg

Lone Langkjær er pr. 1. januar 2022 ansat som leder af Sundhedstjenesten i Nyborg Kommune.

Lone blev i 2019 ansat som sundhedsplejerske i Nyborg og har siden 1. februar 2021 være konstitueret i et ledelsesteam i Sundhedstjenesten i Nyborg.

Den Sygeplejefaglig Diplomeksamen som Sundhedsplejerske, Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus universitet blev taget i 2003 og uddannelsen som sygeplejerske på Sygeplejeskolen i Odense i 1988. Lone har tidligere arbejdet som sundhedsplejerske i Odense og Middelfart kommune – i sidstnævnte kommune har Lone arbejdet med faglig ledelse i en årrække.

Lone har endvidere arbejdet som sygeplejerske i kommuner og på flere børneafdelinger på OUH. Hun har været medlem af Sygeplejeetisk Råd i perioden 2004-2010, og formand for Sygeplejeetisk Råd fra 2008-2010. Lone har taget et Mastermodul ved institut for Filosofi og Idéhistorie ved Aarhus universitet: Master i etik og værdier i organisationer i 2009 og et Diplommodul i projektledelse ved University Collage Syddanmark i 2010.

Lone er 58 år, gift med Jan der er arkitekt og arbejder ved Odense Bys Museer. Lone bor i Kerteminde og er mor til to voksne børn. I sin fritid ror Lone kajak og er glad for at vandre og bade i havet året rundt.

For yderligere oplysninger, kontakt

Torben Birk Rosbach, børnechef. Tlf. 6333 7122 / 4043 7460, e-mail: tor@nyborg.dk