start på hovedindhold

Postyrium på hjul

Nysgerrige børn kan igen prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, triller forbi Nyborg Torv og løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, som teatret kan.

I de flotte containere kan børn, deres forældre, skolelærere og pædagoger træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik. Man kan bl.a. prøve at træne balletrin foran et stort spejl, som i en rigtig prøve-sal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven, klæde sig ud i kostumer og lave sine egne teaterstykker og meget, meget mere.

I Postyrium er der plads til fantasi og drømme – både de store og de små.

Anbefales for børn fra 4-10 år. Det er gratis at besøge Postyrium. 

Besøg Postyrium på Nyborg Torv:

Tirsdag 26. maj 12.45-16.00
Onsdag 27. maj 12.45-16.00
Torsdag 28. maj 12.45-16.00
Fredag 29. maj 12.45-20.30
Lørdag 30. maj 10.00-16.00

Læs mere om Postyrium her: https://www.kglteater.dk/boern/postyrium-paa-hjul/