Nyhed, tilføjet 26. apr. 2023

Ruterne til Royal Run i Nyborg

I dag er ruterne på de tre distancer til Royal Run '23 i Nyborg blevet offentliggjort.

Nu kan vi endelig løfte sløret for ruterne til Royal Run '23 i Nyborg. 

Løbets startområde er placeret på Strandvejen ved Heimdals Plads, og der er mål på Torvet i Nyborg.

Både One Mile, 5 og 10 kilometer distancerne byder på en unik motionsoplevelse med underholdning langs ruten - så glæd dig til festlig dag i Nyborg 29. maj, når byen byder velkommen til det royale løb. 

De tre ruter

Du kan læse meget mere om ruterne i Nyborg og se et kort over dem her: 

Trafikinformation

Royal Run er et stort arrangement. Derfor er vi nødt til at lukke flere veje af for al trafik 29. maj 2023, så både løbere, tilskuere og gæster får den bedste oplevelse.

Du kan læse mere om vejlukningerne og se et kort over de trafikale ændringer 29. maj i Nyborg her på siden.

Hvis du bor i et område, der er direkte berørt af vejlukningerne, vil du modtage information direkte i din e-Boks i løbet af 26. april 2023. 

Kontakt

Har du spørgsmål omkring Royal Run?

Royal Run i Nyborg Kommune