start på hovedindhold

Ungdomslandskampe i Nyborg

Nyborg danner ramme for international landsholdsturnering og fodboldoplevelser.

Nyborg Kommune, DBU og DBU Fyn inviterer til spændende ungdomslandskampe, når Danmarks U16-futurelandshold møder Norge, Schweiz og Sverige på Nyborg Stadion fra 23.-28. oktober.

Fodbold & fællesskaber

Der er lagt op til dage med landskampe, fællesskab og gode oplevelser, og alle interesserede er velkomne til at møde op og støtte de unge danske talenter.

Kampene giver mulighed for at opleve internationalt fodbold på nært hold i lokale rammer. Her kan børn, unge og familier få mulighed for at opleve international fodbold på tæt hold og mærke stemningen fra landskampe og støtte de danske stortalenter, som alle drømmer om at komme på Herrelandsholdet.

Åben træning for børn og unge

Udover kampene holder futurelandsholdsholdet åben træning. Efter træningspasset vil der være mulighed for autografer og billeder. Træningspasset foregår lørdag 24. oktober kl. 11-12.30.

Spillerne glæder sig

DBU's administrerende direktør Erik Brøgger Rasmussen er glad for både future-konceptet og for at komme rundt i landet med ungdomslandskampe:

- Fodboldtalenter har skarpt fokus på det fodboldmæssige, men det er også utroligt vigtigt for DBU, at landsholdsspillere kommer rundt i landet: så tæt, at det kan mærkes. Spillerne skal forstå, at både fodbolden og de selv er en del af noget større og bidrage til, at alle inspireres til fodboldens glæde for den enkelte og for fællesskabet. Derfor glæder de sig til at møde opmærksomheden fra fodboldglade fans, hvad enten det er børn, unge, voksne eller ældre. Her er samarbejdet med Nyborg Kommune et godt eksempel på, at vi har fælles interesser, hvorfor der skal lyde en stor tak til kommunen og de lokale ildsjæle, der gør samarbejdet muligt siger han.

Det er også et samarbejde, der vækker stor glæde i Nyborg kommune

- Vi er rigtig glade for at kunne byde de unge landsholdsspillere og international fodbold velkommen til Nyborg. Når vi sammen med DBU, DBU Fyn og vores lokale foreninger skaber fodboldoplevelser, så handler det om mere end tre landskampe. Det er en mulighed for at styrke de fællesskaber, som børn og unge møder i hverdagen. De frivillige og foreningerne er en utrolig vigtig samarbejdspartner, når det kommer til trivsel, og Velfærdsalliancen giver os mulighed for at koble de store oplevelser sammen med det langsigtede arbejde lokalt siger Nyborg Kommunes borgmester Kenneth Muhs.

Hvad er future-landshold?

DBU’s Futurelandshold giver unge fodboldtalenter, der er senere fysisk udviklet end deres jævnaldrende, mulighed for at udvikle deres potentiale gennem matchning, træning og kampe. Et godt eksempel på en spiller, der har været en del af DBU’s Future-projekt, er landsholdsstjernen Mikkel Damsgaard.

Praktisk information

Sted: Nyborg Idræts- og Fritidscenter, Storebæltsvej 13, 5800 Nyborg

Entré: Fri entre 

Kampprogram

Fredag 23. oktober

Søndag 25. oktober

 

Onsdag 28. oktober

 

Kl. 10.30: Danmark - Norge

 

Kl. 10.30: Danmark - Schweiz

 

Kl. 10.00: Danmark - Sverige

 

Kl. 14.30: Sverige - Schweiz

 

Kl. 14.30: Sverige - Norge

 

Kl. 12.00: Schweiz - Norge

 

En del af velfærdsalliance-samarbejde

Turneringen er en del af samarbejdet i Velfærdsalliancen mellem Nyborg Kommune, DBU og DBU Fyn. Samarbejdet har fokus på at styrke børn og unges trivsel, deltagelse og fællesskab gennem fodbold og lokale aktiviteter. Gennem samarbejdet arbejdes der også med at få flere pigefodboldspillere, fodbold med særlige målgrupper og klubudvikling.