Vaccination mod influenza og covid-19
Fra 1. oktober til 20. december 2026 tilbydes vaccination mod influenza og COVID-19 til udvalgte grupper af danskere.
Vaccination reducerer risikoen for et alvorligt sygdomsforløb. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor vaccination mod både influenza og COVID-19 til:
- Alle borgere på 65 år eller derover
- Borgere under 65 år med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, herunder personer med kroniske sygdomme eller nedsat immunforsvar
Borgere i disse målgrupper modtager en invitation via Digital Post eller som fysisk brev, hvis de er fritaget for Digital Post. Invitationerne udsendes fra 9. september og resten af september 2026.
Det er muligt at bestille tid, når invitationen er modtaget. Vaccinationsperioden løber fra 1. oktober til 20. december 2026.
Gravide i 2. og 3. trimester tilbydes ligeledes influenzavaccination. Disse borgere modtager ikke en invitation, men kan bestille tid via vacciner.dk fra 29. september 2026.
Vaccination af børn under 18 år med kronisk sygdom sker efter individuel lægelig vurdering og rådgivning.
Regionerne og Danske Lægers Vaccinations Service etablerer vaccinationscentre i hele landet, hvor vaccinationerne gennemføres.
Du kan læse mere om vaccinationstilbuddet her
Du kan også få mere at vide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside