I år holder vi Gang i gaden, som en del af den royale løbefest Royal Run 29. maj 2023. Gang i gaden er et gratis aktivitets- og sundhedsarrangement for hele familien, hvor man kan prøve kræfter med et væld af idræt- og bevægelsestilbud fra det lokale foreningsliv i Nyborg Kommune.
Alle aktiviteterne starter kl. 9.30 og slutter kl. 16.00. Du kan prøve følgende aktiviteter på dagen:
- Streetfodbold v. Nyborg Gymnastik- og Idrætsforening Fodbold
- Softball v. Østfyns Softball klub – Oysters
- Klatretårn v. Nyborg Klatreklub
- Disc Golf v. Nyborg Disc Golf Klub
- Jumping Fitness v. Nyborg Gymnastik- og Idrætsforening
- Håndbold aktiviteter v. Vindinge Boldklub Håndbold
- Basket aktiviteter v. BørneBasket Nyborg
- Sundhedseksperimentarium v. Sundhed og Forebyggelse, Nyborg Kommune
- Promille bane v. Natteravnene Nyborg
- Cross Dance kl. 11.20-12.00 v. Nyborg Gymnastik- og Idrætsforening
- Karate og Kick Boksning v. Nyborg Karateklub
- Floorball, dart, fodtennis, pickleball, speedminton, Boccia, minigolf, snaggolf og gamle lege v. Nyborg Familie & Firma Sport
- Folkedans med Livemusik kl. 11.45-12.15 v. Nyborg Folkedansere
- Salsation og Flash mob v. Ullerslev Gymnastik og Motionscenter
- Bueskydning v. Nyborg Skytteforening
- Fyens Stiftstidende
- Cykelaktiviteter v. Nyborg Cykelklub
Det er gratis at deltage, og vi gør opmærksom på, at deltagelse i aktiviteterne er på eget ansvar.
Det er syvende gang, at vi sætter Gang i gaden. I år består styregruppen af Nyborg Kommune, Visit Nyborg, Fyens Stiftstidende og Handelsstandsforeningen.
Du kan se den samlede liste over alle aktiviteterne på vores oversigtskort nedenfor.