Kvalitetsstandard for rehabiliteringsophold på rehabiliteringscenter

Lovgrundlag

Servicelovens § 84.

Hvad er et rehabiliteringsophold?

Et midlertidigt og målrettet døgnophold på Rehabiliteringscenter.

Rehabilitering betyder, at du får tværfaglig støtte, træning og vejledning til fortsat at have et aktivt og selvbestemmende liv.

Indsatserne på rehabiliteringsopholdet kan være meget forskellige og vil altid blive tilrettelagt i samarbejde med dig og evt. dine pårørende.

Hvem kan få et rehabiliteringsophold?

Hvis dit behov for hjælp ikke kan tilgodeses med et rehabiliteringsforløb i eget hjem, har du mulighed for at få et rehabiliterings ophold.

Du kan også få et ophold på Rehabiliteringscenteret, hvis du har et akut behov for observation eller behandling, der ikke kan varetages i eget hjem og som ikke kræver indlæggelse.

Det er en forudsætning, at du selv ønsker at få et ophold på Rehabiliteringscenteret og forstår formålet.

Hvad er formålet med rehabiliteringsophold?

Formålet med et rehabiliteringsophold er at forbedre dine færdigheder, så du kan vende tilbage til egen bolig.

Hvad indeholder et rehabiliteringsophold?

Et rehabiliteringsophold indeholder typisk følgende elementer:

Udredning

Sammen med dig afdækkes dit behov for hjælp, dine ressourcer og dit rehabiliteringspotentiale.

Målsætning

Sammen med dig sættes der mål og delmål for rehabiliteringsforløbet.

Tidsramme

Der fastsættes en tidsramme for opfyldelse af målene.

Indsatser

Indsatserne i rehabiliteringsforløbet tilrettelægges sådan, at du i hele forløbet får den nødvendige hjælp og støtte. Indsatserne vil løbende blive tilpasset din udvikling.

Opfølgning

Sammen med dig laves der i slutningen af forløbet en vurdering af, om mål og delmål er nået.

Hvis du fortsat har behov for rehabilitering og/eller hjælp efter rehabiliterings opholdet, koordineres det med relevante faggrupper.

Hvad indgår ikke i opholdet?

Du kan ikke få fast ophold på Rehabiliteringscenteret.

Hvem visiterer til indsatsen?

Visitatorer.

Kan jeg selv bestemme, hvor jeg kan få et rehabiliteringsophold?

Rehabiliteringsophold kan kun finde sted på Rehabiliteringscenteret.

Du kan ikke få et rehabiliteringsophold i en anden kommune.

Hvad koster det at få et få et rehabiliteringsophold?

Ved rehabiliteringsophold er der en egenbetaling pr. døgn, der dækker kost og tøjvask.

Taksterne reguleres en gang årligt, og kan findes på Nyborg Kommunes hjemmeside.

Du skal selv dække udgifter til transport til og fra opholdet.

Ved rehabiliteringsophold medtages egen medicin, personlige hjælpemidler og andre personlige fornødenheder.

Er der noget, jeg skal gøre?

Det forventes at:

  • du og evt. dine pårørende deltager ved udarbejdelse af mål for rehabiliteringsopholdet.
  • du og evt. dine pårørende deltager aktivt i forbindelse med de indsatser, der er planlagt.

Sidst opdateret 03. april 2019