Kvalitetsstandard for ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. § 52, stk. 3, nr. 1

Formålet med ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

Formålet er at

  • sikre, at dit barn får den fornødne støtte og stimulation,
  • understøtte dit barn i at deltage i aktiviteter, som det kan profitere af, og
  • bidrage til at sikre dit barns trivsel og udvikling.

Hvem kan få hjælp?

Følgende typer af børn vil normalt kunne få denne hjælp:

  • børn i familier, der har problemer med at opretholde struktur og stabilitet i dagligdagen i et omfang, så barnets trivsel og udvikling er truet, herunder børn med psykisk syge forældre
  • børn, der er begyndt at isolere sig og derfor kan få gavn af at have aktiviteter sammen med andre børn
  • børn, hvor forældrene ikke har økonomiske eller personlige ressourcer til at støtte barnet
  • børn af flygtninge, der ikke har tradition for at anvende dagtilbud, fritidstilbud, fritidsaktiviteter m.v.

Foranstaltningen skal være af væsentlig betydning for bar-net, og det skal sandsynliggøres, at der kan opnås et positivt resultat.

Der lægges afgørende vægt på barnets pædagogiske behov og din evne til og mulighed for at imødekomme behovet. Tilbuddet om deltagelse i aktiviteter er typisk for børn og unge, der selv kan transportere sig til og fra aktiviteten.

Hvad består hjælpen af?

Hvis du ikke giver samtykke til ophold i dagtilbud el. lign., kan Socialafdelingen træffe afgørelse om, at dit barn skal være i dagtilbud el. lign. Hvis du ikke overholder afgørelsen, kan kommunen trække penge fra din børneydelse. 

Sådan søger du om hjælp

Du kan kontakte Socialafdelingen på tlf. 6333 6818 eller pr. mail via din e-Boks, hvis du ønsker at søge om ophold i dagtilbud el.lign. Du kan også sende et brev. 

Du kan se kommunens sagsbehandlingstider på socialområdet her: 

Hvad er dit ansvar? 

Det er dit ansvar:

  • at sørge for, at dit barn deltager i tilbuddet.

Øvrige relevante oplysninger

Der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse, før der kan træffes afgørelse om ophold i dagtilbud el. lign. Du og dit barn (hvis det er over 15 år) skal give samtykke til og medvirke i denne undersøgelse.

Læs den faglige uddybning af kvalitetsstandard for ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

Godkendt i Byrådet 26.2.2019

 

Sidst opdateret 23. september 2019