Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter § 109 – vedr. børn

Formålet med ophold på kvindekrisecenter

Formålet med et ophold på kvindekrisecenter er:

  • at stoppe volden.
  • at beskytte dig og dine børn mod vold og trusler.
  • at gøre dig i stand til at fastholde et liv uden vold.

Hvem kan få hjælp?

Du kan få hjælp, hvis:

  • du er kvinde og har været udsat for vold eller trusler om vold eller er i krise i relation til dit familie- eller samlivsforhold. 
  • du har lovligt ophold i Danmark.

Du kan have dine børn under 18 år med på krisecentret.

Hvad består hjælpen af?

På krisecentret får du:

  • et midlertidigt, sikkert sted at være for dig og dine børn.
  • råd og vejledning til at afklare din situation.
  • hjælp, der tager udgangspunkt i din situation.
  • mulighed for at være sammen med kvinder og børn, der er i samme situation som dig.
  • hjælp til selvhjælp, så du kan nå dine mål.

Sådan søger du om hjælp

Hvis du har brug for hjælp, kan du selv henvende dig til et krisecenter. Du kan også bede kommunen, din læge, venner eller familie om hjælp til at opsøge et krisecenter.

Du kan kontakte Socialafdelingen på tlf. 6333 7904 eller pr. mail via din e-Boks, hvis du ønsker at søge om ophold på kvindekrisecenter. Du kan også sende et brev.

Du kan få adressen på det nærmeste krisecenter ved at ringe til Landsorganisation af Kvindekrisecentre på tlf. 70 20 30 82. Telefonen er åben døgnet rundt, og din henvendelse kan være anonym.

Det er lederen af krisecentret, der afgør, om du kan få ophold. 

Hvad er dit ansvar? 

Det er dit ansvar:

  • at være indstillet på, at formålet med den hjælp, du får på krisecentret, er at hjælpe dig til at klare dig selv igen hurtigst muligt.

Øvrige relevante oplysninger

Du skal selv betale for opholdet på krisecentret. Egenbetalingen udgør efter lovgivningen 84 kr. pr. døgn (2018-pris) og opkræves af kommunen.

Desuden kan krisecentret fastsætte en betaling for kost og vask mm., som du skal betale direkte til krisecentret.

Læs den faglige uddybning af kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter:

Godkendt i Byrådet 26.2.2019

 

Sidst opdateret 07. marts 2019