Terapi og rådgivning hos TUBA

Tilbud til unge, der vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer.

Hjælpen til de unge fra Nyborg Kommune foregår i TUBA Odenses lokaler.

TUBA og vores målgruppe

TUBA er en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer.

Det er et gratis tilbud, og den unge har mulighed for at være anonym. For de 25-35 årige gælder det, at man skal have bopæl i Nyborg kommune for at kunne gøre brug af tilbuddet.

Henvendelse

Henvendelsen til TUBA Nyborg kan ske via telefon, sms, mail og via kontaktformular på hjemmesiden www.tuba.dk. De unge kan selv henvende sig uden at være blevet visiteret til tilbuddet. 

Eller med den unges accept, er man som fagperson også velkommen til at kontakte os og booke en tid til en forsamtale. 

Første skridt – forsamtalen

Første skridt i forhold til at komme i et forløb i TUBA er, at lave en aftale om en forsamtale med en medarbejder. Her kan den unge høre mere om vores tilbud og dermed finde ud af om det er noget for vedkommende. 

Se mere her  

Den unge er velkommen til at have en person med til forsamtalen, hvis det gør det nemmere at møde op.

Kontaktinformation

E-mail: nyborg@tuba.dk
Telefon: 2022 8661/3093 9103 
Adresse: Kongensgade 31A, 1. og 2. th., 5000 Odense 

 

Sidst opdateret 14. august 2019