Børnespejlet – børneliv i renæssancen på Borgmestergården

Gå på opdagelse i renæssancens børneopdragelse med familien Lerche på Borgmestergården i Nyborg.

Plakat med efterårsaktiviteter på Borgmestergården

Kan du nu opføre dig ordentligt? Har du husket det hele? Det hører du sikkert tit. Men hvad nu, hvis du levede i renæssancen? Vi tager dig med ind i familien Lerches dagligdag sammen med Jakob og Johanne. Smag på maden, lær at fægte, hils pænt, prøv deres legetøj – og husk at iføre dig pibekraven.

Kom med på en rundtur på den store Borgmestergård, som Mads Lerche lod opføre i 1601, hvor Jakob og Johanne voksede op. Mød fægtemesteren, skolemesteren og andre, der sørger for, at du gør dine pligter og det du skal med udgangspunkt i Børnespejlet – Danmark ældste børnebog fra 1568.

Den handler om opdragelse i renæssancen og er fuld af regler for, hvordan man spiser, tiltaler voksne, ligger i sengen, reder sit hår m.m. Du skulle bare prøve! Har du fået mod på det, så besøg Borgmestergården i efterårsferien. Der er masser af oplevelser for hele familien.

Se også den nye særudstilling Lerche og de nye fine udstillinger om livet på Borgmestergården og i Nyborg i renæssancen.

Åbningstider til ferieaktiviteter: 16.-20 oktober, kl. 10-14.30, Borgmestergården, Slotsgade 11, 5800 Nyborg.

For yderligere oplysninger, kontakt

Eva Becher, museumsinspektør Nyborg Slot, tlf. 6531 0207, mobil: 2396 1161, e-mail: ebe@ostfynsmuseer.dk

Janus Møller Jensen, afdelingsleder Nyborg Slot & Borgmestergården, tlf. 6531 0207, mobil: 2396 2076, e-mail: jmj@ostfynsmuseer.dk

Sidst opdateret 10. oktober 2017