Kom til høringsmøde om Nyborg Kommunes nye demensstrategi

Hør mere om Nyborg Kommunes nye demensstrategi, når Nyborg Kommune inviterer til høringsmøde 11. juni 2018 fra kl. 19-21 i Jobcenter Nyborg.

Tegning af træer formet som hoveder

Strategien for Nyborg Kommune som demensvenlig kommune er blevet til under bred inddragelse af demensramte borgere, pårørende, fagpersonale, virksomheder, foreninger, frivillige, politikere og mange flere.

Strategien hviler blandt andet på idéer fra omkring 250 deltagere ved et dialogmøde på Nyborg Strand og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Ældreudvalget, Seniorrådet, Alzheimerforeningen, Ældre Sagen og medarbejdere og ledere fra Nyborg Kommune.

Se Nyborg Kommunes demensstrategi 2018-2021 her

Til høringsmødet 11. juni 2018 kan du høre mere om demensstrategien og proceduren for høringssvar, ligesom det også vil være muligt at stille spørgsmål.

Nyborg Kommune byder på kaffe og kage.

Adresse: Jobcenter Nyborg, Ringvej 3A, 5800 Nyborg.

Tilmeld dig senest 6. juni 2018 på mail: nakl@nyborg.dk eller tlf. 6333 7539.

Demensstrategien er i høring fra 30. maj 2018 til 2. august 2018. Høringssvar kan sendes til mail: sundheds-ogomsorgsafdelingen@nyborg.dk

For yderligere oplysninger, kontakt

Nadia Dahl Kleding, administrativ konsulent, tlf. 6333 7539, mail: nakl@nyborg.dk.

Sidst opdateret 30. maj 2018