Kartoffelferie på Borgmestergården

Efterårsferien blev i gamle dage kaldt for ”kartoffelferie” eller ”roeferie”, fordi børnene skulle hjem fra skole og hjælpe med at grave kartofler og roer op af jorden.

Derfor inviterer Nyborg Slot & Kulturarv til efterårsferie i kartoflens tegn på Borgmestergården. 

Ferien byder ikke på gravearbejde i kartoffelrækkerne, men derimod et væld af sjove og spændende aktiviteter for hele familien.

Man kan blandt andet: 

  • Lave kartoffeltryk og kartoffelskulpturer.
  • Se film i den hemmelige Kartoffelbiograf.
  • Høre fortællinger om kartoflens historie.
  • Lege gammeldags børnelege. 
  • Og ikke mindst vil der være smagsprøver på lækre kartoffelretter tilberedt over Borgmesterens gamle støbejernskomfur.

Hvornår: Der er kartoffelaktiviteter 12.-18. oktober i tidsrummet kl. 11-15.
Kartoffelaktiviteterne afvikles i samarbejde med FGU Fyn.

Andet og mere end kartofler

Men efterårsferien byder også på andet og mere end kartofler.

På Borgmestergården er det også muligt at:

  • Møde syerskerne fra Nyborg Slots Dragtlaug alle hverdage 14.-18. oktober mellem kl. 11 og 15.
  • Opleve særudstillingen ”Valdemar Sejr og Dannebrog” om kong Valdemar Sejr, der har haft stor betydning for Nyborg. Udstillingen kan ses frem til 31. oktober.
  • Købe kaffe, te, kolde drikke, is og kage på Borgmestergården, hvor du også er velkommen til at nyde egen medbragt mad og drikke. Museets nyindrettede butik med mange spændende varer er åben i hele efterårsferien.

Borgmestergården har åbent alle dage i efterårsferien mellem kl. 10 og 16.
Der er gratis entré for børn.

Aktiviteter i byen

Og endelig er der aktiviteter i byen:

  • Formidlingspavillonen: Onsdag til fredag kl. 14-16 og lørdage kl. 12-14 kan man komme forbi og få information om Slotsprojektet i formidlingspavillonen. Her er skiftende udstillinger med fund fra de arkæologiske udgravninger, eksempler på materialer brugt i restaureringen og meget andet.
  • Rundvisninger: Der er gratis byvandring lørdage kl. 12.30-14 og slotsvandring onsdag og lørdage fra kl. 11-12 med en af vores frivillige guider. Her kan man høre om slottets historie og om Nyborgs udvikling fra middelalderkøbstad til en moderne by. 

Sidst opdateret 07. oktober 2019