Tidsbestilling hos Borgerservice

Borgerservice i Nyborg Kommune indfører tidsbestilling. Det betyder, at der bliver mulighed for selv at vælge, hvornår du ønsker at blive ekspederet.

Tidsbestillingen indføres for at undgå  kø og ventetid, samtidig med at risikoen for smittespredning reduceres.

Borgerservice åbner dørene torsdag 28. maj 2020, men du kan allerede nu gå ind og bestille en tid.

Tidsbestilling gælder for alle områder i Borgerservice og på Ydelseskontoret.

Det bliver nemt at bestille tid, men hvis der alligevel er brug for hjælp, kan Borgerservice kontaktes på 6333 8000.

Bestil tid i Borgerservice her

Akutte sager med uopsættelige forhold vil fortsat blive behandlet hurtigt. I akutte situationer er det vigtigt, at du ringer til Borgerservice for at få en tid hurtigst muligt.

Hvis du møder op i Borgerservice, uden at have bestilt en tid, vil du blive mødt af en sagsbehandler, som hjælper med at bestille den næste ledige tid.

Der er informeret om den nye tidsbestilling her på hjemmesiden og på Nyborg Kommunes Facebookside. Herudover sendes et servicebrev om tidsbestilling til alle borgere i Nyborg Kommune enten via e-Boks eller almindelig post.

Hvor det er muligt, opfordrer vi stadig til, at du først og fremmest benytter dig af de mange selvbetjeningsløsninger, vi har her på hjemmesiden. 

Der er desuden altid mulighed for at få hjælp til selvbetjeningsløsningerne ved at ringe til Borgerservice på 6333 8000. 

For yderligere oplysninger, kontakt

Betina Østergreen, borgerservicechef, e-mail: bos@nyborg.dk, mobil: 5119 9080.

Sidst opdateret 12. juni 2020