Gang i kulturlivet i sommeren 2021

Kultur- og Fritidsudvalget har afsat 100.000 kr. i en initiativpulje, der skal understøtte kulturelle arrangementer hen over sommeren og sensommeren 2021 i Nyborg Kommune.

Er du med i en forening, organisation eller institution, der hører til i Nyborg Kommune, og har du en god ide til et kulturelt arrangement, så har du mulighed for at få op til 10.000 kr. til hel eller delvis finansiering af arrangementet.

Puljen kan støtte følgende:

  • Alle former for kunstnerisk optræden. Det vil sige musik, sang, teater, dans med videre.
  • Idrætsarrangementer, hvor publikum aktivt deltager.
  • Arrangementer i naturen – for eksempel guidede ture.

Fælles for arrangementer, der kan opnå støtte er, at der skal være adgang for alle borgere. Lukkede arrangementer kan altså ikke opnå støtte, men der må godt opkræves entre samt være et begrænset deltagerantal. Arrangementet skal desuden finde sted eller starte i Nyborg Kommune.

Arrangementet skal finde sted i juli, august eller september.

Find mere information og hent ansøgningsskema her

Du har også mulighed for at kontakte Skole- og Kulturafdelingen, tlf. 6333 6863.

Der er ansøgningsfrist 15. juni 2021. Svar på ansøgninger gives umiddelbart efter ansøgningsfristen og senest 25. juni 2021.
 

 

Sidst opdateret 07. maj 2021