Ledelsesgrundlag i Nyborg Kommune

Vi er stolte over at være ledere i Nyborg Kommune.

Vi er båret af engagement, involvering, tillid og ordentlighed

Vi udfører og understøtter de politisk valgte prioriteringer og kerneopgaver. Ud fra disse leverer vi den bedst mulige service til borgere, virksomheder og andre interessenter.

Vi er stolte over at arbejde i Nyborg Kommune, fordi:

  • Vi er tæt på politikerne og den øvrige ledelse
  • Vi arbejder sammen og tænker i helheder - i samarbejde med borgerne
  • Vi bringer det bedste frem i vores medarbejdere, inddrager og sikrer ejerskab
  • Vi har frihed under ansvar.

Ledelsesgrundlaget sætter retning og binder organisationen sammen

Ledelsesgrundlaget skal leve; Det skal udvikles gennem dialog, opfølgning og evaluering af ledelse. Det skal derfor bruges aktivt i hverdagen i dialog med egen chef, medarbejdere og ledelseskolleger. 

Et ledelsesgrundlag er den bedste måde at formidle, hvem du er som leder, og hvad du gør i dit arbejde, til dine ledere og medarbejdere og de borgere, som du giver værdi for. Alle ledere opfordres derfor til at formulere deres eget personlige ledelsesgrundlag inden for organisationens ledelsesgrundlag.

Vi forpligter os sammen til, at værdierne skal leve og mærkes ud i alle kommunens arbejdspladser.

God arbejdslyst!
Lars Svenningsen kommunaldirektør

Vi er tæt på politikerne og den øvrige ledelse

Det betyder at:

  • Du sikrer kvalificering og loyal gennemførelse af de politiske beslutninger.
  • Du er troværdig i din kommunikation med og servicering af politikerne.
  • Du er bevidst om dit ledelsesrum og den politiske kontekst, som du er en del af.
  • Du lykkes med tillidsfuld dialog, fælles retning og resultater af høj kvalitet.
  • Du er her ikke for din egen skyld.

Vi arbejder sammen og tænker i helheder - i samarbejde med borgerne

Det betyder at:

  • Du sikrer sammenhængskraft i organisationen og påtager dig et helhedsansvar i tværgående faglige fællesskaber, hvor du medvirker til at udvikle en tæt koordineret indsats. Du ser forskellighed som en styrke.
  • Du prioriterer involvering af borgerne og andre interessenter. Du bruger borgernes viden og oplevelser aktivt for at holde fokus på resultater.
  • Du forventningsafstemmer og kommunikerer tydeligt rammer og vilkår. Du er bevidst om, hvad der er din kerneopgave. Du er ambitiøs og ser muligheder, der gør en forskel for borgerne.

Vi bringer det bedste frem i vores medarbejdere, inddrager og sikrer ejerskab

Det betyder at:

  • Du er nærværende, tilgængelig og inspirerende. Du stimulerer faglighed, trivsel, motivation og lyst til at være i organisationen.
  • Du sætter retning og taler den konkrete opgaveløsning ind i kerneopgaven, så den skaber mening.
  • Du møder andre på anerkendende vis, i den forståelse, at du viser tillid og giver plads.
  • Du anvender og udvikler medarbejdernes faglighed, så de kan yde deres bedste bidrag til at løfte den fælles kerneopgave.

Vi har frihed under ansvar

Det betyder at:

  • Du afklarer eget ledelsesrum.
  • Du har tillid til andres dømmekraft, og du bidrager til, at vi bruger og støtter hinanden på tværs i organisationen. 

Sidst opdateret 07. januar 2020