Tour de France 2022 i Nyborg skal være folkets, foreningernes og frivillighedens Tour de France.
Derfor inviteres alle foreninger og initiativgrupper til at deltage med små og store aktiviteter i tilknytning til sportsbegivenheden - og det kan være aktiviteter både før, under og efter.
Informationsmøde for foreninger m.fl.
Informationsmødet i september 2020 blev desværre aflyst. Der inviteres til et nyt informationsmøde vedr. foreningernes mulighed for deltagelse, så snart forholdene tillader det. Foreningerne vil få invitationen tilsendt direkte – men man kan også holde sig orienteret her på foreningssiden.
Kom med jeres idé
Hvis I allerede ved, at I gerne vil deltage med en aktivitet under Tour de France 2022, så kan I rette henvendelse direkte til Dina Moos Riggelsen på tlf. 6333 8102.
Dina bidrager desuden også gerne med god sparring på jeres idé.
I kan også udfylde aktivitetsskabelonen på linket nedenfor og indgive jeres forslag til aktivitet. Så vil I blive kontaktet efterfølgende. Aktivitetsskabelonen skal sendes på mail til tdf@nyborg.dk
Indsend forslag til aktivitet her
Nyborg Kommune glæder sig til, sammen med jer, at skabe en stor og festlig folkefest omkring Tour de France 2022.