Højvænget, Svindinge, 5853 Ørbæk
Højvænget er beliggende i den nordvestlige del af Svindinge i nærheden af åbne marker.
Der er kort afstand til Ørbæk, hvor der er indkøbsmuligheder, skole m.v. Et alternativ til den kommunale skole kan også være Svindinge Friskole, ligesom Svindinge også har børnehaven ”Villa Villakulla”.
Kort - Højvænget
Se kort over området og klik på grunden for at få yderligere oplysninger
Vedtaget lokalplan nr. B41.07.01 ”Boligområde ved Højvænget i Svindinge” giver mulighed for udstykning af op til 8 parcelhusgrunde ved et allerede etableret boligkvarter.
Parcel nr. 3,4 og 6 vil blive udstykket som de første, og der vil i henhold til lokalplanens bestemmelser være mulighed for sammenlægning med de bagved liggende parceller.
Ud fra muligheden om at imødekomme købers ønske om grundens størrelse, er ingen af parcelhusgrundene byggemodnet eller udstykket. Dette vil først finde sted efter konkret henvendelse / interesse for køb.
Når Nyborg Kommune får konkrete henvendelser på grundkøb skal grundene udbydes til salg jf. ”Bekendtgørelse om offentlig udbud ved salg af kommunens faste ejendomme”.
Det vil således ikke være muligt at indgå en bindende købsaftale med kommunen inden dette udbud har fundet sted, og en interesseret køber må påregne, at der kan indkomme købstilbud fra anden side.
Der kan afgives købstilbud på reserverede grunde, men reservationsindehaver har førsteret på køb af grunden til budgivers pris (dog minimum udbudsprisen), se vores salgsvilkår.
Området er omfattet af:
Lokalplan nr. 7.7 og Lokalplan nr. B 41.07.01
Kontakt Grundsalg
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at reservere eller købe en byggegrund. Vi vil gerne hjælpe dig med at bygge dit drømmehus i Nyborg Kommune.