Spurvevej, 5853 Ørbæk
Kun én byggegrund tilbage på Spurvevej
Der er nu kun én ledig byggegrund tilbage på Spurvevej i Ørbæk – Spurvevej 19.
Området ligger tæt på indkøbsmuligheder, daginstitution, skole og øvrige faciliteter. Der er kort afstand til nærmeste busstoppested med lokalbusser, og fra Ørbæk er der gode busforbindelser til Nyborg, Faaborg, Svendborg og Odense.
Kort - Spurvevej
Se kort over området og klik på grunden for at få yderligere oplysninger
Mindsteprisen er 270 kr. pr. m² inkl. moms. Tilslutningsbidrag til regn- og spildevand er inkluderet i den samlede mindstepris som er 395.247,38 kr. inkl. moms og inkl. kloaktilslutning.
Priser på øvrige tilslutningsbidrag fremgår af det vejledende takstblad. Køber opfordres til selv at undersøge de gældende takster hos de relevante forsyningsselskaber.
Der er tilslutningspligt til fælles antenneanlæg og naturgasnettet.
Byggeriet skal være færdigmeldt til Nyborg Kommune senest 3 år fra overtagelsesdagen.
For byggegrunden er der udarbejdet en orienterende geoteknisk jordbundsundersøgelse til belysning af funderingsforholdene samt en vejledende blandeprøve vedrørende jordforurening.
Reservation og køb
Du kan gratis og uforpligtende reservere byggegrunden i op til 3 måneder.
Købstilbud afgives på en særlig blanket, som fremsendes sammen med salgsmaterialet.
Byggegrunden sælges efter først til mølle-princippet. Modtages der et købstilbud på en reserveret grund, har reservationsindehaveren førsteret til at købe grunden til den tilbudte pris (dog minimum udbudsprisen) i henhold til salgsvilkårene.
Nyborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge til den udbudte pris og forbeholder sig ret til at forkaste alle tilbud.
- Reservere én byggegrund (Log ind med MitID)
Dokumenter:
- Salgsvilkår for Spurvevej
- Vejledende takstblad
- Området er omfattet af:
- Lokalplan nr. B 51.22.02 - Boligområde ved Birkevej / Libavej / Spurvevej
Kontakt Grundsalg
Har du spørgsmål eller ønsker at reservere eller købe Spurvevej 19, er du velkommen til at kontakte Grundsalg. Vi hjælper dig gerne med at realisere dit drømmehus i Nyborg Kommune.