ABC for mental sundhed

Søvn er mere end bare hvile – det er en livsvigtig proces for både din hjerne og din krop. I denne video får du en enkel forklaring på hvad der sker, når du sover og hvorfor god søvn er nøglen til energi, hukommelse og sundhed.

Her kan du læse en kort gennemgang af videoens indhold

Søvn er afgørende for både hjernen og kroppen. I løbet af dagen ophobes affaldsstoffer i hjernen, som kun bliver effektivt fjernet, når vi sover – lidt som en opvaskemaskine, der rengør tallerkner, kopper og bestik om natten. Under søvnbearbejder hjernen dagens indtryk, sorterer udvendige informationer og lagrer vigtig viden og erfaringer i langtidshukommelsen. I løbet af natten bliver vores følelser også reguleret, så vi i højere grad oplever følelsesmæssig balance.

For betyder søvn restitution: muskler kroppen genopbygges, energilagre fyldes op og væksthormoner frigives. Hjernen får ny energi og nervebaner genopbygges, så vi kan tænke klart og reagere hurtigt næste dag. Endelig er søvn vigtig for at skulle affaldsstoffer ud af hjernen – en proces, der mindsker risikoen for sygdomme som Alzheimers.

Kort sagt: Søvn er nødvendig for hukommelse, følelsesmæssig balance, fysisk restitution og hjernens sundhed.

Søvn er afgørende for vores generelle sundhed og velvære. Under søvn gennemgår kroppen og hjernen vigtige processor der er vigtig for 1) mental sundhed, 2) social sundhed og 4) fysisk sundhed. Tilstrækkelig søvn forbedrer vores kognitive funktioner, herunder koncentration, indlæring og beslutningstagen. Søvn hjælper med at styrke immunforsvaret, regulere vægt og reducere risikoen for stress og depression. Kort sagt, søvn er fundamentet for en sund krop og et klart synd.

Det kan du høre mere om i videoen.

Her kan du læse en kort gennemgang af videoens indhold

Søvn og mental sundhed

Søvn er afgørende for din mentale sundhed – langt mere, end de fleste tror. Når vi sover godt, fungerer indlæring, hukommelse og koncentrationsmærke bedre. Faktisk viser forskning, at bare én gange tabt søvn tre nætter i træk kan svække vores kognitive evner, svarende til at års udvikling – i en kognitiv test tænker en træt 6.-klasseselev som en frisk 4.-klasseselev [1] .

Søvn spiller også en stor rolle i udviklingen af ​​frontallappen som er den del af hjernen, der hjælper os med at planlægge, tænke, regulere følelser og træffe gode beslutninger. Uden nok søvn fungerer denne del af hjernen dårligere og det mærkes tydeligt i hverdagen [2] .

Også hukommelsen tager skade. Når vi sover, bliver ny viden og oplevelser flyttet fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Får vi ingen søvn, kan vi være op til 40% dårligere til at lære nyt.

Søvn påvirker samtidig vores følelsesmæssige balance. God søvn hjælper os med at regulere stress, håndtere følelser og bevare et stabilt humør. For lidt søvn øger stresshormonerne i kroppen og gør os mere sårbare. Forskning viser, at unge der sover under seks timer om natten, har otte gange så stor risiko for depression som jævnaldrende, der sover mere [3] .

Kort sagt: Når du passerer på din søvn, passerer du på din hjerne, dit humør og din mentale sundhed. Søvn er ikke bare hvile – den er en af ​​de stærkeste investeringer, du kan gøre i dig selv.

Social sundhed og søvn

Søvn påvirker ikke kun dit humør og din energi. Den påvirker også dine relationer og din sociale trivsel. Når du sover for lidt, bliver det sværere at være nærværende, tålmodig og forstå andre. Vi trækker os ofte mere fra fællesskaber og samtidig bliver vi mindre attraktive at være sammen med, fordi vi har sværere ved at styre vores humør og temperament.

Søvnmangel gør det også vanskeligere at aflæse andres signaler korrekt. Når vi er trætte, overser vi ofte de venlige og positive tegn, som mennesker omkring os sender og vi kommer lettere til at tolke neutrale beskeder som negative. Det sker især fordi frontallappen, som er den del af hjernen der hjælper os med empati og social forståelse, fungerer dårligt, når vi mangler søvn.

Det betyder at misforståelser hurtigere opstår, særligt når vi kommunikerer på sociale medier eller i beskeder, hvor tonefald og mimik mangler. Det, der var ment som en joke eller et blink med øjet, kan pludselig føles som kritik, hvis man er træt.

Kort sagt: En god nats søvn gør os ikke bare skarpere – den gør dig også bedre i dine relationer, mere tålmodig, mere forstående og lettere at være sammen med.

Fysisk sundhed og søvn [4]

Søvn er som kroppens eget superboost. Når vi sover tilstrækkeligt, bliver vores immunsystem stærkere og bedre til at bekæmpe infektioner. Samtidig hjælper god søvn, kroppen med at holde styr på hormonerne der regulerer sult og mæthed, så risikoen for vægtøgning mindskes.

Søvn beskytter også hjertet. En stabil og god nattesøvn reducerer risikoen for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme og hjælper kroppen med at regulere blodsukker og insulin - noget der er afgørende for at forebygge type 2 diabetes.

Men søvn er ikke kun forebyggende. Det er også ren genopbygning, for mens du sover, reparerer kroppens celler og væv, styrker musklerne og gør dig klar til næste dag. Kvalitetssøvn giver dig mere energi, bedre fysisk præstationsevne og et stærkere udgangspunkt for både træning og heling.

Kort sagt: Søvn er ikke bare hvile – det er kroppens egen måde at genstarte, styrke og beskytte dig på.

For at forstå hvordan du kan forbedre din søvn, er det vigtigt at kende til kroppens egen regulering af søvn. I videoen herunder får du en enkel forklaring på den mekanisme i hjernen, der fungerer som en "tænd/sluk-knap" mellem at være vågen og sove. Du hvordan, stressniveau, hormonrytme, vaner og miljølærer påvirker denne proces – og hvorfor faktorer som skærmbrug, koffein og uregelmæssige sengetider kan forstyrre din søvn.

Det er god viden for dig, når du skal arbejde med de konkrete råd og anbefalinger, du får i næste modul. Når du forstår, hvad der sker i kroppen, bliver det lettere at skabe gode søvnvaner og tage kontrol over din søvnkvalitet.

Her kan du læse en kort gennemgang af videoens indhold

Søvnen styres af en "tænd/sluk-mekanisme" i hjernen, kaldet det retikulære aktiveringssystem (RAS), som regulerer overgangen mellem vågenhed og søvn. Flere faktorer påvirker denne mekanisme:

• Hormoner: Melatonin fremmer søvn, mens dopaminholder os vågne. Skærmlys og spændende indhold på mobilen kan forstyrre balancen.
• Stressniveau: Højt stressniveau gør det sværere at falde i søvn.
• Døgnrytme: En stabil rytme er afgørende for god søvn.
• Søvnpres: Jo længere tid vi er vågne, jo større bliver søvnpresset, som gør det lettere at falde i søvn.
• Vaner og adfærd: Rolige rutiner, fysisk aktivitet og begrænset koffein hjælper søvnen.
• Miljø: Temperatur, lys og støj i soveværelset har stor betydning for vores søvnkvalitet.

Kort sagt: Søvn kvalitet af både biologiske mekanismer og vores vaner. At forstå disse faktorer gør det lettere at skabe gode søvnvaner.

En god nats søvn er meget mere end bare at hvile. Den består af flere søvnstadier, som især hjælper både krop og hjerne med at komme sig efter dagens belastninger. I videoen herunder får du et indblik i, hvordan hjernen sorterer dagens indtryk, styrker din hukommelse og rydder op i affaldsstoffer, mens du sover. Du får også forklaringen på, hvorfor det er vigtigt at komme igennem alle søvnfaserne for at få en god søvnkvalitet, hvad en stabil døgnrytme betyder for din søvn og hvorfor sammenhængende søvn gør en stor forskel i forhold til afbrudt søvn.

Her kan du læse en kort gennemgang af videoens indhold

En god nats søvn består af 4-6 søvncyklusser, hver på ca. 90-110 minutter. Alle søvnfaser er vigtige og ingen er vigtigere end andre. Afbrudt søvnforstyrrelse vores gennemgang af alle faser og forringer søvnkvaliteten.

Søvnens hurtigere:

1. Døs: Overgangen hvor du glider langsom fra vågen tilstand over i søvn. Hjernen er stadig aktiv, pulsen falder, musklerne slapper af og det er her du kan opleve små ryk eller spjæt. Nogen oplever følelsen af ​​at ”falde”. Det er den fase der er lettest at vågne fra.
2. Let søvn: I denne fase lukker hjernen lidt mere ned for input fra omgivelserne. Kropstemperaturen og pulsen falder. Hjernen begynder at sortere informationer. Fasen varer i 20-30 minutter og udgør ca. halvdelen af ​​vores søvn. Lad søvn fungere som en ”port” til den dybe søvn.
3. Dyb søvn: I denne fase begynder kroppen at reparere sig selv - muskel genopbygges og hjernen “spules” for affaldsstoffer. Det er også en fase der er vigtig for at opretholde et stærkt immunforsvar. Den største andel dyb søvn sker i starten af ​​natten og efterhånden som vi kommer igennem flere søvncyklusser i løbet af natten. Det er svært at vække en person i dyb søvn. Og hvis man bliver vækket, vil man typisk opleve at være groggy og måske lidt desorienteret. 
4. REM-søvn: Også kaldet drømmesøvn. Fasen er vigtig for hukommelse og følelsesmæssig bearbejdning. Hjernen er aktiv som i vågen tilstand, mens kroppen er afslappet. Fasen varer mellem 10-30 minutter og bliver længere efterhånden som natten skrider frem. 

Sammenhængende søvn er vigtig, fordi kroppen og hjernen skal have tid til at bevæge sig gennem alle søvnens faser uden afbrydelser. Det er i de dybeste faser, at vi restituerer, styrker immunforsvaret og bearbejder tanker og følelser. Når søvnen bliver afbrudt, starter kroppen ofte forfra i søvncyklussen og vi går glip af den kvalitetssøvn, der giver energi, overskud og mentalt fokus dagen efter.

Et godt råd om middagslur

Hvis du har brug for en lur i løbet af dagen for at få fornyet energi – det kan være du har haft en eller flere nætter med forstyrret søvn – så sørg for at være opmærksom på længden af ​​din lur.

Det kan være rigtig hårdt at vågne direkte fra dyb søvn, man føler sig ofte groggy, tung i hovedet og lidt ved siden af ​​sig selv. Det kan du undgå, hvis du vågner fra let søvn eller REM-søvn. Derfor er det en god idé at sætte et ur til 20-30 minutter, så du ikke når over i den dybe søvnfase. Hvis du har svære søvnproblemer og det ikke er nok med en kort powernap, så prøv om du kan sove en længere tid på 90. På den måde kommer du igennem en hel søvncyklus og vågner mere frisk fra REM-fasen. Vær dog opmærksom på at en lang middagsslur kan påvirke søvnpresset og gå ud over kvaliteten af ​​din søvn.

Dit søvnbehov ændrer sig gennem livet. Derfor har din alder betydning for, hvor meget søvn du har brug for. Sundhedsstyrelsen har lavet anbefalinger om søvnlængde til alle aldre som du kan høre om i videoen.

Her kan du læse en kort gennemgang af videoens indhold

Søvnbehovet ændrer sig gennem livet og jo ældre vi bliver, desto færre timer har kroppen brug for. Men uanset alder er afgørende afgørende for vores energi, humør og overskud. Problemet er at mange vænner sig til at være i søvnunderskud, så meget at det sidst føles helt normalt.

Mange forsøger at indhente tabt søvn ved at sove mindre i hverdagen og mere i weekenden, men sådan fungerer kroppen ikke. Når søvnrytmen forskubbes, skaber det en slags “social jetlag,” der gør det endnu sværere at føle sig frisk i hverdagene.

En god tommelfingerregel er enkel: Vågner du og føler dig frisk og klar, får du sandsynligvis den søvn, du har brug for. Hvis ikke, kan det være et tegn på, at kroppen mangler regelmæssigt, restitution eller flere timers dyb og sammenhængende søvn.

For i sidste ende er søvn mere end bare hvile. Søvn er den mest effektive genvej til energi, glæde og mentalt overskud. Når du prioriterer søvnen, prioriterer du din trivsel.

Nedenfor kan du se Sundhedsstyrelsens graf over anbefalede søvnlænder fordelt på alder gennem livet. Den illustrerer hvordan vores behov for søvn ændrer sig, fra vi bliver født, til vi bliver ældre. Jo yngre vi er, desto mere søvn har kroppen brug for. Anbefalingerne gælder for søvn per døgn, ikke kun nattesøvn (for de små omfatter det lokke).

I grafen er der to farver:

• Mørkeblå område: Den anbefalede søvnlængde, som passer for de fleste i den pågældende aldersgruppe.
• Lyseblåt område: Den mulige variation, som kan være passende for nogle omgivelser, det ligger lidt uden for standardbefalingen.

Denne opdeling viser, at søvnbehov kan variere naturligt fra person til person, men også hvad der generelt regnes som sundt og optimalt.

Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger her

Det første skridt mod en bedre nattesøvn er at få et indblik i dine søvnmønstre og -vaner. Det giver dig den indsigt, du skal bruge for at finde frem til netop de redskaber og små forandringer der vil skabe en positiv forandring for dig. Til det skal du bruge søvndagbogen. Motivationen når man arbejder med vaner og forandringer er tæt tilknyttet oplevelsen af, at der rent faktisk sker en positiv forskel. Til at følge virkningerne af dit arbejde med redskaber i forløbet, kan du bruge Insomnia Severity Index (ISI). Begge redskaber bliver præsenteret i videoen og i teksten nedenfor. 

Redskab: Søndagsbog

Søvn dagbog er et effektivt redskab til at forbedre din søvn. Vi anbefaler at du skriver søvndagbog mindst en uge og ideelt i al den tid du arbejder med dine vaner.

I videoen kan du høre Louise og Thomas præsentere søvndagbogen.

Du kan udfylde søvndagbog på flere måder:

• Print skemaet og udfyldt den hver dag i minimum en uge. Skemaet finder du her  Søvndagbog.pdf
• Notér på papir eller i din egen notesbog
• Lav en besked på din telefon

Hver dag noterer du i din søvn dagbog:

• Dato og dag: så kan du hurtigt og nemt se om der er tale om en hverdag eller weekenddag.
• Hvad var klokken, da du gik i seng? det giver et billede af din døgnrytme.
• Hvad var klokken, da du faldt i søvn? De fleste falder ikke i søvn med det samme, så vi registrerer også det reelle tidspunkt, søvnen starter.
• Hvor længe tog det dig at falde i søvn? Det kaldes søvnlatens. Den fortæller noget om uro, stressniveau og søvnpres.
• Hvor mange gange vågnede du i løbet af natten – og hvor længe var du vågen? Opvågninger er helt normale, men længere perioder vågen om natten kan pege på ubalancer i søvnen.
• Hvad var klokken, da du stod op? Det er vigtigt for både søvnlænge og døgnrytme.
• Hvor mange timer har du reelt sovet? Her kigger vi ikke på tiden i sengen – men på den tid, du faktisk har sovet.
• Hvordan var søvnkvaliteten? Du vurderer selv kvalitet på en skala: Meget ringe – ringe – rimelig – god – rigtig god. Det giver et vigtigt indblik i din oplevelse af søvnen.
• Aktiviteter i løbet af dagen. Her registrerer du ting, der kan påvirke din søvn – og som ofte gør en større forskel, end man tror. For eksempel: Middagslur, nikotin, alkohol, koffein, (kaffe, te, energidrikke), motion, Skærmbrug tæt på sengetid, stressende eller krævende aktiviteter. Det er typisk her, vi finder nogle af de mest brugbare indsigter.

En søvndagbog kan være med til at afdække flere faktorer, der har betydning for din søvnkvalitet. Den kan tydeliggøre:

• Søvnmønstre: efter noget tid med søvndagbog, vil du have mulighed for at identificere tendenser i dine søvnvaner. Det er en vigtig indsigt, når du skal vurdere og måske tilpasse dine søvnvaner, for en bedre søvn.
• Søvnhygiejne: handler om de ting, du foretager dig i løbet af dagen, og som kan påvirke din evne til at falde i søvn og sove godt hele natten. Det er god viden du kan bruge, når du skal lave små justeringer i din hverdag, som kan medføre bedre søvn.
• Søvnkvalitet vs. kvantitet: Sover du dårligt, men længe nok? Eller sover du godt, men alt for lidt? Eller måske er det lidt af begge dele. Søvndagbogen giver dig et godt billede af hvad der er udfordringen, og dermed den bedste forudsætning for at gøre noget ved det.
• Fremskridt: Ved at føre en søvndagbog kan du overvåge dine fremskridt over tid, når du implementerer ændringer i dine søvnvaner. Dette kan give dig indsigt i, hvad der virker bedst for dig. 
• Giv ro på bekymringer: Man kan blive bekymret, når man ikke sover nok. Bekymringer og frustration over at man ikke sover nok kan starte en ond spiral, hvor man går i seng og allerede på forhånd forventer at skulle blive frustreret og bekymret over ikke at kunne falde i søvn, eller ikke at sove nok. Den frustration medfører at det bliver endnu sværere at sove. Og så bliver man mere frustreret og bekymret. En søvndagbog kan for nogen give ro og overblik. Mange kommer ofte til at undervurdere det antal timer, som de sover. Ved at føre bliver overraskede over, hvor længe de faktisk sover.

Tjekliste – Sådan identificerer du sammenhænge i din søvndagbog

Det kan føles uoverskueligt at begynde at lede efter mønstre og sammenhænge i din søvndagbog. Derfor har vi samlet en række spørgsmål og opmærksomhedspunkter, som kan hjælpe dig i gang, når du skal finde de steder, hvor små ændringer kan gøre en positiv forskel for din søvn.

Når du har udfyldt dagbogen dagligt over en periode, vil du måske hurtigt opdage bestemte vaner eller tendenser. Men det kan også være, at du har brug for lidt ekstra hjælp til at få på de forhold, der påvirker din søvn. Hvis det er tilfældet, kan du lade dig inspirere af at lytte til spørgsmål nedenfor. Mens du gennemgår lytter, kan du med fordel notere hvilke punkter du ønsker at arbejde med, i søvnkontrakten som du finder længere nede på siden.

• Går du i seng samme tid hver aften +/- en time? Gælder også i weekenden.
• Står du op nogenlunde samme tid hver morgen +/- en time? Gælder også i weekenden.
• Spiser du store måltider eller drikker meget væske før sengetid?
• Dyrker du motion og får frisk luft og sollys i løbet af dagen? Det er med til at give bedre søvn.
• Dyrker du hård fysisk aktivitet inden for de sidste to timer inden sengetid? Motion lige inden sengetid kan gøre det svære at falde i søvn, fordi adrenalinniveauet i blodet ikke har nået at falde igen.
• Har du drukket alkohol tæt på sengetid? Alkohol har en forstyrrende effekt på søvnkvaliteten.
• Har du drukket mange koffeinholdige drikke i løbet af dagen? Og særligt om eftermiddagen og/eller aftenen.
• Har du brugt skærm i timerne optil sengetid? Særligt de sidste 2 timer inden sengetid, kan det blå lys fra skærmen virke forstyrrende på søvnen.
• Har du taget en lur i løbet af dagen?
• Bruger du soveværelset til andet end at sove (og evt. dyrke sex)? Laver du alt muligt andet i soveværelset fx ser film, lægger tøj sammen, arbejder og lignende, kan hjernen forbinde det med alt andet end at sove, hvilket også er forstyrrende.
• Hvordan er temperaturen i soveværelset? Sover du bedre de nætter, hvor vinduet er åbnet eller lukket? Hvor du har luftet ud inden sengetid? Hvor du har skruet lidt op eller ned for varme? 
• Sover du bedre når du har sovet med sovemaske og/eller ørepropper?
• Falder du hurtigere i søvn de aftner hvor du har dyrket afslappende aktiviteter såsom mindfulness, læse med stille musik, et varmt bad og dæmpet belysning i timerne optil sengetid.
• Laver du mange lektier, arbejdsopgaver, praktiske opgaver eller spekulerer over personlige forhold optil sengetid?

Redskab Insomnia severity Index (ISI)

Insomnia Severity Index (ISI) er et godt supplement til søvndagbogen. Det er et simpelt og anerkendt spørgeskema, der giver dig et faktuelt og brugbart billede af din søvn, helt uden teknisk sprog eller komplicerede målinger.

I videoen kan høre mere om ISI.

ISI spørger ind til det, der betyder mest for din søvn:

• Hvor falder du over i søvn?
• Hvor rolig din nat er?
• Hvordan har du det dagen efter?
• Hvor meget søvnen påvirker din energi, dit humør og din hverdag?

På baggrund af dit svar får du en score, der viser, om dine søvnudfordringer er milde, moderate eller mere markante. Men endnu vigtigere: den viser hvordan din søvn udvikler sig over tid, mens du arbejder med dine søvnvaner.

Du kan se ISI som din personlige startlinje, en slags før-billede af din søvn. Når du begynder at arbejde med nye vaner og rutiner, kan du bruge ISI til at følge dine fremskridt. Det er motiverende at se sort på hvidt, at dine tiltag virker.

I Søvnuniverset bruger vi ISI som et trygt og støttende værktøj. Det handler ikke om at “bestå” noget. Det handler om at forstå dig selv, så du kan tage de næste skridt mod bedre nætter og stærkere dage.

Udfyld skemaet i starten af ​​dit arbejde med dine søvnvaner og igen efter et par uger, når du har taget små forandringer i hverdagen.

skemaet ved at printe dokumentet her: ISI udfyldning søvn.pdf

Du kan også lave en note på din mobil med samme oplysninger eller på et blokpapir.

ABC for mental sundhed bygger på omfattende forskning i, hvad der kendetegner mennesker, der trives mentalt. Denne viden er omsat til tre enkle og praktiske budskaber, som viser, hvordan almindelige handlinger i hverdagen, kan styrke din mentale trivsel og være med til at forebygge stress. ABC for mental sundhed stammer oprindeligt fra Australien, hvor ABC står for Act, Belong og Commit. I Danmark er budskaberne oversat og tilpasset, så de betyder:

A) Gør noget aktivt, som hjælper med at skabe overskud, dæmpe stress og give mental energi.

B) Gør noget sammen, som styrker relationer, øger følelsen af støtte og forebygger ensomhed.

C) Gør noget meningsfuldt, som giver retning, motivation og en dybere følelse af tilfredshed.

At være mentalt sund handler om at trives, fungere i hverdagen og have det godt med sig selv og sit liv. Mental sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed, fordi den både øger vores livskvalitet og kan være med til at forebygge blandt andet stress, depression og angst. De tre ABC-budskaber er relevante for alle. Uanset om du er 5, 35 eller 75 år, kan de samme tre budskaber være med til at styrke din mentale sundhed.

Når vi bruger ABC i hverdagen, sker der noget vigtigt: Vi gør ting, der giver os energi og glæde. Vi styrker vores relationer. Og vi engagerer os i det, der betyder noget for os. Det er præcis de faktorer, som forskning peger på beskytter mod stress, nedtrykthed og følelsen af at stå alene.

A · Gør noget aktivt

At være aktiv handler om meget mere end motion. Du kan være aktiv fysisk, mentalt, socialt, spirituelt eller kulturelt. Det vigtigste er, at du gør noget, som giver dig glæde og energi.

Det kan være alt fra at male, spille fodbold, gå til yoga eller dyrke mindfulness til at lave håndarbejde, læse en bog eller lære noget nyt. Det er ikke aktiviteten i sig selv, der gør forskellen, men at du prioriterer det, der betyder noget for dig.

B · Gør noget sammen

Mennesker har et grundlæggende behov for fællesskab. Når vi deltager i sociale aktiviteter og plejer relationer, styrker vi samtidig vores mentale sundhed.

Et stærkt socialt netværk kan give støtte, praktisk hjælp og nogen at dele både glæder og svære perioder med. Det handler ikke om at have mange relationer, men om at have meningsfulde relationer og følelsen af at høre til.

Gør noget sammen kan være små ting: en gåtur med en ven, et fælles måltid, en snak over telefonen eller deltagelse i en aktivitet, hvor du møder andre.

C · Gør noget meningsfuldt

Meningsfuldhed er en af de vigtigste byggesten i mental sundhed. Det handler ikke om, hvad du laver, men om det føles betydningsfuldt for dig.

Det kan være at engagere sig i en god sag, arbejde frivilligt, pleje en hobby eller gøre noget, der giver dig en følelse af formål. For mange er arbejdet en vigtig kilde til mening – derfor kan det også påvirke den mentale sundhed, hvis man står uden for arbejdsmarkedet.

Når vi gør noget, der føles meningsfuldt, styrker vi følelsen af retning, samhørighed og formål i livet.

Nyborg Frivilligcenter

Hvis du ønsker at finde nogle fællesskaber, hvor du kan lave noget aktivt og/eller meningsfuldt, så tag et kig i Den sociale vejviser eller kontakt Nyborg Frivilligcenter. De kan hjælpe dig med at finde netop det fællesskab, der passer dig. Hvis du ønsker at være frivillig, kan de også hjælpe dig med at finde frem til det, der giver mest mening for dig.

Nyborg Frivilligcenter

Den Sociale vejviser 

VisitNyborg

På VisitNyborgs hjemmeside kan du finde kulturelle arrangementer, der foregår i løbet af året fx : Jul i den gamle Kongeby, Kulturnat, NY(d)BORG Live, strikkefestival og mange flere. Du kan også finde guidede ture, vandreture, grønne oplevelser og meget mere inspiration til oplevelser, som du kan dele med en du holder af.

VisitNyborg

Fritidsportalen

Hvis du ønsker at deltage i et fritids- eller foreningstilbud, kan du finde alt lige fra sport og spejderliv til kreative værksteder, musik og friluftliv, på fritidsportalen.

Du finder Fritidsportalen her

Nyborg Volunteers

Hvis du ønsker at være frivillig og skabe spændende events i et fællesskab med andre, kan du oprette dig på nyborg volunteers. På den måde, kan du både gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre.

Nyborg Volunteers

Nyborg Bibliotek

Nyborg Bibliotek afholder løbende arrangementer, hvor du kan deltage med en du kender eller alene. Det kan være foredrag om tankevækkende eller inspirerende emner, udstillinger, fælleslæsning, strik for børn og voksne, skak, litteratur, gåtur og meget andet.

Nyborg Bibliotek

Det kræver ikke store livsforandringer at praktisere ABC for mental sundhed. Forskning viser at små, bevidste handlinger i løbet af dagen, kan skabe en stærk beskyttende effekt mod stress og fremmer bedre trivsel – uanset alder og livssituation. Det kaldes mikrohandlinger. Mikrohandlinger kan fx  være at holde døren for en fremmed, smile til en person i køen i supermarked eller tappe en kop kaffe til din kollega. I filmene nedenfor kan du blive inspireret til, hvordan mikrohandlinger kan have en stor effekt på en helt normal dag for børn, unge, voksen eller senior:

Børn: https://psy.ku.dk/abc/for-abc-partnere/kommunikationspakker/til-boern/

Unge: https://psy.ku.dk/abc/for-abc-partnere/kommunikationspakker/til-unge/

Voksne: https://psy.ku.dk/abc/for-abc-partnere/kommunikationspakker/til-voksne/

Seniorer: https://psy.ku.dk/abc/for-abc-partnere/kommunikationspakker/til-seniorer/

Tænk på din dag i morgen – eller den kommende uge. Vælg én ting fra hvert budskab, som du vil gøre:

• Noget aktivt
• Noget sammen med andre
• Noget meningsfuldt

Skriv det ned som en lille plan. Det tager kun et minut, men kan gøre en mærkbar forskel.

ABC for mental sundhed er ikke en kur, men en livsstil. Jo mere du arbejder med den, jo mere naturligt bliver det.