Søg

Afgørelse om miljøvurdering af projektforslag for Odensevej 53, 5800 Nyborg

Afgørelser - generelt
Type

Afgørelse

Område

Nyborg

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

Nyborg

Klagefrist

9. januar 2025

Offentliggjort

12. december 2024

Screening for miljøvurdering af projektforslag til jordvold/ støjvold og terrænregulering (delvis lovliggørelse) på ejendommen Odensevej 53, 5800 Nyborg, matr. nr. 11a Hjulby By, Nyborg.

Kommunen har fra ejer modtaget et projektforslag til jordvold/ støjvold og terrænregulering efter nedrivning af ejendommens drivhuse.

Projektforslaget er omfattet af bilag 2, pkt. 11b (Anlæg til bortskaffelse af affald – rent jord er omfattet af samme punkt) i lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

I overensstemmelse med lovbekendtgørelsens bestemmelser, er der for projektforslaget udført en screening for krav om udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport. Screeningerne viser at projektet ikke giver anledning til en væsentlig negativ påvirkning af miljøet.

Kommunen har derfor i overensstemmelse med lovbekendtgørelsens § 21, truffet afgørelse om at der ikke er behov for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport.

Afgørelsen med screeningen kan ses her

Der kan skriftligt klages over afgørelsen, inden 4 uger fra offentliggørelse. De klageberettigede er: Ansøgeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen.

En klage over afgørelsen, skal ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En eventuel klage skal indsendes via Klageportalen, der ligger på Nævnenes Hus hjemmeside, www.naevnenes-hus.dk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal have modtaget en eventuel klage senest onsdag den 27. september 2023, der er dagen for klagefristens udløb, for at komme i betragtning.

Adgangen til Klageportalen sker via www.borger.dk eller www.virk.dk. Vejledning om hvordan man logger på og anvender Klageportalen, findes på www.naevneneshus.dk.

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til Nyborg Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Klagenævnets behandling af klagen koster et gebyr. Størrelsen af gebyret fremgår af klageportalen. Gebyret betales med betalingskort via Klageportalen eller via indbetalingskort sendt fra klagenævnet. Behandlingen af klagen i nævnet vil først begynde, når nævnet har modtaget gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold.

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse, jf. § 54 i lovbekendtgørelsen.