start på hovedindhold

Brev til alle om 3 døgns beredskab

Har du styr på mad, vand, tæpper og lys, hvis der pludselig opstår en krise? Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler alle at have et hjemmeberedskab klar til at kunne klare sig selv i tre døgn – i denne uge modtager du derfor et brev fra os i e-Boks om, hvad det helt præcist indebærer.

Det handler fx om at have mad på lager, der ikke skal i ovnen eller på panden, før det kan spises. Om at have lys, der kører på batterier, ekstra tæpper i skabet og nok af den medicin, der er livsvigtig.

Hvis der opstår en krise, og du kan klare dig selv, kan vi som myndigheder nemlig koncentrere os om at hjælpe dem, der har allermest brug for det. Det handler om at kunne passe på hinanden – og derfor er et hjemmeberedskab vigtigt. 

Læs mere i brevet i din e-Boks eller på Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside her.

Hvis du ikke har modtaget brevet endnu, kan du også læse det her.