Skal du bo, leve og arbejde i Nyborg Kommune?

Det er dejligt at bo og arbejde i Nyborg Kommune. Vi har en af Danmarks bedste beliggenheder, hvilket igennem historien har gjort os til det naturlige samlingspunkt og mødested i Danmark. I dag afspejles det tydeligt i vores rige kultur- og foreningsliv og i vores stærke lokale sammenhold.

I Nyborg Kommune hylder vi fællesskaber, ambitioner, visioner og mod. Vores position som Danmarks knudepunkt samler mennesker og skaber nye  initiativer.

Vi er forbundet gennem foreninger og fællesskaber. Det skaber unikke muligheder for at styrke sammenhængen og skabe et liv, hvor den smukke natur, de mange kulturtilbud og historien er med os hver dag.

Vores virksomheder nyder godt af den centrale placering, og vi byder alle velkommen til at bo, leve og arbejde i Nyborg Kommune.

Tilflytterservice

Har du spørgsmål omkring det at flytte til Nyborg, er du mere end velkommen til at kontakte vores bosætningsmedarbejdere.

Line Bruun, tlf. 2463 9463 eller Søren Tideman Lassen, tlf. 2156 3716 eller
e-mail: kommunikation@nyborg.dk.