DK2020

Nyborg Kommune samarbejder med 65 danske kommuner og Realdania i DK2020 – klimahandlingsplaner i danske kommuner.

Gennem deltagelse i DK2020 får kommunen værktøjer og sparring til at udvikle en ambitiøs lokal klimahandlingsplan, som viser vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050, som er målsætningen i Paris Aftalen. Nyborg Kommune har sammen med de øvrige fynske kommuner løftet ambitionerne og målet er at Fyn bliver klimaneutralt i 2040 – ti år tidligere.

Samtidig udvikler kommunen også en plan for tilpasning til de klimaforandringer, som allerede er i gang, og som forventes at tiltage i de kommende årtier. Med klimatilpasningsplanen sikrer vi de eksisterende værdier, og forebygger at fremtidige investeringer tabes i stigende havvandstand, øget nedbør og flere ekstremhændelser.

I DK2020 arbejder kommunen med den samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det internationale bynetværk C40. Med DK2020 er det første gang, at C40’s internationale standard ’The Climate Action Planning Framework’ (CAPF) bliver brugt og videreudviklet til brug i mindre byer og kommuner. Dermed er DK2020-kommunerne med til at skrive historie i kampen mod klimaforandringer.

Du kan læse mere om DK2020 her

DK2020 i Nyborg

Nyborg Kommunes deltagelse i DK2020-processen betyder, at vi skal dokumentere, at vi lever op til kravene fra C40 byernes CAPF. Herunder kan du se den godkendte klimahandlingsplan, som er udarbejdet på baggrund af C40 Cities internationale standard Climate Action Planning Framework (CAPF). C40 er et netværk af byer over hele verden, der deler ambitionen om at medvirke til at leve op til Parisaftalen. I Danmark er initiativet understøttet af Realdania, Concito, KL/KKR og de fem regioner.

Kontakt os

Vil du vide mere om DK2020?

Teknik, Miljø og Erhverv
Nørrevoldgade 9 - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider