Nyborg Kommune har en aftale med Kattens Værn om indfangning af vildtlevende katte.
Hvis du føler dig generet af vildtlevende katte, eller ser du en forhutlet eller syg kat, kan du henvende dig til Kattens Værn, der vil indfange katten(ene). Dette udføres af professionelle katteinspektører.
Du kan ringe på tlf. 3888 1200 - tryk derefter 1. Telefonen er åben i tidsrummet:
- Mandag-torsdag kl. 10-15
- Fredag kl. 10-14
Indfangningen betales af Nyborg Kommune.
Vildtlevende katte er katte, der ikke er enten øre- eller chipmærket.
Bortkomne katte
Hvis du får besøg af en fremmed kat, der er øre- eller chipmærket, kan du finde dens registrerede ejer i to forskellige registre. Dansk Katteregister eller Det Danske Katteregister. Politiet vil også kunne hjælpe dig med at finde ejeren.
Du kan søge i Dansk Katteregister her
Du kan søge i Det Danske Katteregister her
I Mark- og Vejfredsloven kan du læse, hvad du må og ikke må foretage dig, hvis du generes af fremmede husdyr.
Flere ejendomme i Nyborg Kommune generes af forvildede tamduer, der bruger ejendommens tag, tagrender, fremspring med mere som hvilested og nattesæde.
Duerne yngler ofte på lofter, i gamle skorstene og i hulmure. Duernes ekskrementer kan være meget generende på gangarealer, men også duernes kurren kan give søvnløse nætter. Duerne kan endvidere bære smitte af forskellige sygdomme.
I særlige tilfælde kan Nyborg Kommune være behjælpelig med kontakt til en person, som har tilladelse til at skyde duerne. Afskydning kan dog være problematisk i tæt bebyggede områder og løser ikke problemet på længere sigt. Den bedste løsning på problemet er at forhindre, at duerne har yngle- og rastemuligheder på ejendommen.
Kontakt Teknik, Miljø og Erhverv, hvis du ønsker at vide mere.
Hvad kan du gøre:
- Sørg for, at lukke alle huller og sprækker i tag og mure, så duerne ikke kan komme ind på lofter, i hulmure, skorstene og bygge rede. Udluftningshuller kan lukkes med trådnet.
- Opsæt pigge, pigbånd (fakirer), tråde eller lignende på tagrender, gesimser og fremspring, så duerne ikke kan sætte sig. Flade fremspring kan eventuelt ændres til en skrå flade. Særlig fuglepasta kan forhindre, at duerne sætter sig.
- Sørg for, at der ikke er tilgængelig føde for duerne for eksempel korn og madaffald omkring bygningerne.
- Forskellige virksomheder har specialiseret sig i at sikre ejendomme mod skadedyr blandt andet duer. Oplysninger herom kan søges på internettet.
Bekæmpelse af muldvarpe, mosegrise, hvepseboer, mår eller andre skadedyr er ikke omfattet af kommunalt hjælp. De skal derfor bekæmpes for egen regning.
Kontakt os
Har du spørgsmål til skadedyr?
Åbnings- og telefontider