Barnets lov

I den nye lov kaldes den rådgiver eller sagsbehandler, I har kontakt til, nu for en børne- og ungerådgiver. Børne- og ungerådgivere har stadig mange af de samme opgaver, som I er vant til.

Sammen med jer skal børne- og ungerådgiveren fx fortsat undersøge, hvordan I får den bedste støtte, hvis I har brug for hjælp.

Som noget nyt får børne- og ungerådgiveren også mulighed for at lave en mindre omfattende udredning, end den børnefaglige undersøgelse, som I måske kender – dette kaldes for en screening eller en afdækning.

Barnets lov stiller krav om, at børne- og ungerådgiveren løbende skal tale med både jer og jeres barn. Det gælder både i starten af jeres kontakt med kommunen, undervejs når I får støtte, hvis I har behov for det, og ved afslutning af jeres kontakt.

Børne- og ungerådgiveren skal tale med jeres barn, uanset årsagen til at I har kontakt med kommunen. Det betyder, at børne- og ungerådgiveren er forpligtet til at tale med børn og unge, der oplever problemer i fx skolen, med venner, i familien osv.

Børne- og ungerådgiveren skal også tale med børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne samt kroniske eller langvarige lidelser. Det gælder også, hvis I søger om handicapkompenserende ydelser og indsatser, såsom tabt arbejdsfortjeneste eller dækning af merudgifter.

Grunden til at børne- ungerådgiveren efter den nye lov er forpligtet til at tale med jeres barn oftere og i flere sammenhænge er, at alle børn og unge skal høres og have indflydelse på det, der skal ske. Ved at tale med jer og jeres barn ofte får børne- og ungerådgiveren også mulighed for at få endnu mere viden om, hvad der kan hjælpe jer, hvis I har brug for det.

Barnets Lov giver flere rettigheder til børn og unge:

• Ret til løbende inddragelse og indflydelse
• Partsbeføjelse i visse sager fra 10 år
• Børne- og ungerådgiveren er forpligtet til at oplyse børn og unge om retten til en bisidder
• Børn og unge kan ifølge barnets lov selv anmode om fx anbringelse.

I den nye lov kaldes den rådgiver eller sagsbehandler, du har kontakt til, nu for en børne- og ungerådgiver. Børne- og ungerådgivere laver meget af det samme, som du måske er vant til.

Sammen med dig og dine forældre og andre voksne, skal børne- og ungerådgiveren stadig undersøge, hvordan du får den bedste støtte, hvis du har brug for hjælp.

Den nye lov betyder også, at børne- og ungerådgiveren tit skal tale med dig. Nogle gange er dine forældre eller andre voksne også med. Det gælder både i starten, når du får kontakt med kommunen, imens du får støtte, hvis du har behov for det, og inden du skal stoppe med at have kontakt til kommunen.

Børne- og ungerådgiveren skal tale med dig om både det, der går godt, og det der er svært. Det betyder, at børne- og ungerådgiveren for eksempel skal snakke med dig, hvis du har problemer i skolen, hvis der er noget du er ked af i forhold til dine venner eller din familie. Måske har du et handicap, der gør, at du skal have støtte til noget, og det skal din børne- og ungerådgiver også snakke med dig om.

Børne- og ungerådgiveren skal tale med dig tit, fordi, din mening er så vigtig, og du skal være med til at fortælle hvad du synes, der skal ske, og hvad der er vigtigt for dig.

Ved at børne- og ungerådgiverene taler med dig ofte, kan I lære hinanden at godt at kende, hvis I ikke allerede gør det. På den måde kan I bedst finde ud af, hvad der virker godt for dig.

Du har ret til, at der bliver lyttet til dig, og du skal have mulighed for at fortælle, hvad du gerne vil.

Du har ret til at få en forklaring på, hvad børne- og ungerådgiveren gør med det, du fortæller.

Børne- og ungerådgiveren skal oplyse dig om retten til en bisidder. En bisidder er en person over 15 år, som du selv kan vælge til at gå med dig, når du skal snakke med børne- og ungerådgiveren.

I nogle tilfælde kan du bede om forskellige ting, allerede fra du er 10 år, fx:

• Anbringelse – det betyder, at du kan bede om at bo et andet sted end hos dine forældre
• Støtteperson under samvær ved anbringelse – det betyder, at du kan tale med en voksen om, hvordan det er at bo et andet sted end hos dine forældre
• Bede om, at du ikke skal have samvær med dine forældre i en periode, hvis du bor et andet sted
• Permanent anbringelse – det betyder, at du kan bede om at blive ved med at bo et andet sted end hos dine forældre

Det er altid de voksne, som beslutter hvilken en støtte, der er bedst – men det sker ikke uden, at du har fået lov at fortælle, hvad du mener.

Du kan altid spørge børne- og ungerådgiveren, hvis du er i tvivl om noget. Du kan altid ringe eller skrive til din børne- og ungerådgiver.

Du kan se mere om, hvordan det er at være til møde med kommunen her: https://bornetelefonen.dk/kommunen/