Efterværn i forbindelse med anbringelse

Formålet med efterværn efter Serviceloven § 76, stk. 3 er at yde særlig støtte, der skal sikre, at unge der op til det 18. år har været anbragt udenfor hjemmet, fortsat kan opnå støtte udover det 18 år.

Kommunen skal tilbyde dig hjælp efter § 76, stk. 3, hvis du er 18-23 år, når det er af væsentlig betydning af hensyn til dit behov for støtte, og hvis du er indforstået hermed.

Der lægges vægt på, at støtten skal bidrage til at give dig en bedre overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte din uddannelse og beskæftigelse, samt andre relevante forhold for eksempel at få en selvstændig bolig.

Anbringelsesstedet kan på forskellig måde være med til at forberede dette, både under anbringelsen og under udslusningsordningen, for eksempel ved at etablere netværks- eller rådgivningsgrupper, som tidligere anbragte børn og unge kan trække på.

Unge, som skønnes at have et særligt behov for støtte ud over det 18. år.

Det kan være unge med svære adfærdsvanskeligheder, misbrugsproblemer, psykiske og/eller sociale problemer samt sent udviklede unge med behov for støtte til social og personlig udvikling.

Udslusningsordningen er et tilbud rettet mod den gruppe af unge, der har været anbragt uden for hjemmet, og som har behov for ophold af kortere varighed i det tidligere anbringelsessted.

Der kan for eksempel være tale om tilbud til unge, som ikke har en naturlig familiemæssig hjemmebase, hvor de kan være i forbindelse med ferier, weekender med videre.

Den unge får hermed mulighed for at "læne" sig op af anbringelsesstedet, hvor andre unge tilsvarende har mulighed for at "læne" sig op af deres forældre. I forbindelse med udslusningen fra anbringelsesstedet er det vigtigt, at de unge har eller får et netværk.

Foranstaltningen kan omfatte opretholdelse af anbringelse, kontaktperson, udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted samt at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

En anbringelse i efterværn kan være i følgende anbringelsestyper:

• Plejefamilie
• Netværksplejefamilie
• Døgninstitution
• Opholdssted
• Efterskole
• Eget værelse
• Kostskole

I forbindelse med en anbringelse kan den unge få bevilget en kontaktperson. Kontaktpersonen kan være:

• Kontaktperson fra tidligere anbringelsessted
• Kommunens interne kontaktpersoner
• Eksterne kontaktpersoner især i forhold til komplicerede problemstillinger.

Derudover kan der for anbragte unge etableres en udslusningsordning fra det tidligere døgnanbringelsessted. Udslusningsordningen kan tidsmæssigt være opdelt på mange måder og kan fungere over en længere periode som en base for den unge som eventuelt alternativ til en familie.

Et tidligere anbringelsessted kan også være en aflastningsordning for den unge i weekenden, eller når den unge ellers har behov, således at det efterværn, der etableres, er fleksibelt og sker ud fra den unges behov.

I et efterværnsforløb har man også mulighed for at få tildelt andre former for støtte til unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til det fyldte 18. år. F.eks. kan der tildeles psykologsamtaler til unge, som har gavn heraf, eller de unge kan tilbydes støtte via netværks- eller samtalegrupper, mødesteder for tidligere anbragte med videre. Bestemmelsen er tiltænkt situationer, hvor den unge har et behov, som de øvrige støttemuligheder i § 76 ikke i tilstrækkeligt omfang modsvarer.

Du skal kontakte Social og Familie på telefon, mail eller brev, hvis du ønsker at søge om efterværn. 

Det er dit ansvar at:

• Følge den handleplan, som du indgår sammen med kommunen, hvilket også betyder, at du skal følge dit uddannelses- eller beskæftigelsestilbud stabilt.
  
  
• Du er indstillet på, at efterværn kun dækkes i en kort periode, og indtil du kan sluses ud til egen bolig.
  
  
• Dit anbringelsessted samarbejder om at støtte dig til en udslusning til egen bolig.

Der kan være situationer, hvor kommunen vurderer, at du er bedre hjulpet ved at overgå til voksenafdelingen og de tilbud, der kan ydes her.

Lovgrundlag

§ 76, stk. 3 i Lov om social service.

Visitationskriterier

Kommunen skal træffe afgørelse om efterværn efter gældende regler, senest når den unge fylder 17½ år. Dette sker på baggrund af handleplanen, hvor sagsbehandleren tager stilling til, hvad der skal ske i forhold til den unges uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold.

Hvis foranstaltningen har karakter af fortsat ophold på et socialpædagogisk opholdssted, døgninstitution eller i en plejefamilie, skal der foreligge en faglig vurdering, der godtgør, at den unge kan udskrives inden det 23. år.

Ved vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn, tages der stilling til, om efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet og bliver selvhjulpen. Det er afgørende, at der sker en positiv udvikling i den unges liv i løbet af den periode, hvor der fortsat er iværksat støtte over for den unge.

Såfremt det forventes, at den unge fremadrettet vil få behov for ydelser indenfor voksenområdet, bringer sagsbehandleren sagen op på det koordinerende ungemøde i forbindelse med overgang fra ung til voksen. Sagen skal op i det år, hvor den unge fylder 17 år.

Anbringelse af over 18-årige kan kun ske, hvis den unge har været anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år. Et allerede etableret døgnophold forud for det fyldte 18. år kan opretholdes efter Serviceloven § 76, og et afbrudt anbringelsesforløb kan genetableres - enten på det samme eller et andet anbringelsessted.

Hvis det er muligt, skal tidligere anbragte således have mulighed for at komme tilbage på besøg på  anbringelsesstedet kortvarigt, f.eks. i forbindelse med ferier og højtider.

Unge, der har været anbragt lang tid et sted, har ofte op-bygget et særligt forhold til de voksne på anbringelsesstedet. Ligeledes kan nogle unge have behov for at kunne komme tilbage f.eks. i forbindelse med ferier og højtider. Nogle tidligere anbragte kan således have et meget sparsomt netværk og savne nogle at fejre eksempelvis fødselsdag og jul sammen med.

Ved det 18. år erhverver den unge selvstændig opholdskommune, hvorfor sagen overgår til den nye opholdskommune til fortsat sagsbehandling, jf. Retssikkerhedsloven § 9, stk. 1.

Hvis den unge skifter retlig handlekommune ved det 18. år, eller senere under efterværnet flytter kommune, påhviler det anbringelseskommunen/fraflytningskommunen at oversende den unges handleplan til den nye kommune. Oversendelsen sker med samtykke fra den unge.

Den nye kommune skal herefter træffe afgørelse om efter-værn og udarbejde en ny handleplan efter Servicelovens § 140. Den anbringende kommune skal fortsat betale for anbringelsen.

Hvad omfatter indsatsen?

Foranstaltningen kan omfatte opretholdelse af anbringelse, kontaktperson, udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted samt at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

En anbringelse i efterværn kan være i følgende anbringelsestyper:

• Plejefamilie
• Netværksplejefamilie
• Døgninstitution
• Opholdssted
• Efterskole
• Eget værelse
• Kostskole

I forbindelse med en anbringelse kan den unge få bevilget en kontaktperson. Kontaktpersonen kan være:

• Kontaktperson fra tidligere anbringelsessted
• Kommunens interne kontaktpersoner
• Eksterne kontaktpersoner især i forhold til komplicerede problemstillinger.

Kommunens kvalitetsmål

Hjælpen ydes med respekt for den enkelte borgers holdninger og normer, herunder privatlivets grænser.

Alle afgørelser sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Leverancen er i overensstemmelse med formålet med bevillingen.

Kommunens opfølgning på bevillingen/indsatsen  

Afdelingslederen fører tilsyn med afgørelserne.

Kommunens opfølgning sker gennem løbende vurdering og personalets observations- og underretningspligt samt gennem det kommunale personrettede tilsyn (§ 148 i Lov om social service).

Bevillingen vurderes efter behov.

Socialtilsynet fører tilsyn med leverandørerne.