Kursus i Rom april 2023

Fra den 23.-29. april var 3 medarbejdere fra Nyborg Ungdomsskole på et kursus i Rom finansieret af Erasmus+

Kursets titel var ”Art as therapy”. Deltagerne blev i høj grad beriget med nye teknikker og metoder, der gør dem i stand til i højere grad at arbejde med kunstprojekter i undervisningen af elever med særlige behov.

Deltagerne fra Nyborg Kommune underviser primært elever i heltidsundervisningen.

Kurset er dermed koblet til målsætningen om inkluderende læringsfællesskaber.

Deltagerne var meget begejstrede for kursets indhold, men også for interaktionen med de øvrige deltagere fra andre EU-lande. Hjemvendt efter rejsen fik kollegerne i Ungdomsskolen et minikursus i nogle af de nye teknikker.

Der er nu sået frø til yderligere Erasmus+ projekter.