KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation

Nyborg Kommune er medlem af KIMO; Kommunernes Internationale Miljøorganisation. KIMO er et uafhængigt miljøsamarbejde, der arbejder for at beskytte, bevare og forbedre havmiljøet i det nordlige Europa.

KIMOs arbejde er tværpolitisk og drevet af medlemskommunernes kollektive holdninger og ambitioner. Gennem KIMO har Nyborg Kommune et netværk og forum til vidensdeling om de problemstillinger, som truer kysterne og havene. KIMO arbejder også bredere for at sætte havmiljø på dagsordenen og kan via samarbejdspartnere og forbindelser påvirke national og international lovgivning.

KIMO er stiftet i 1990 og har siden etableringen repræsenteret danske kystbyer, særligt i spørgsmål om havmiljøforurening og arbejdet for beskyttelse, bevarelse og forbedring af havmiljøet i det nordlige Europa.

Nyborg Kommune er i KIMO Danmark repræsenteret af byrådsmedlem Ole Tyrsted Jørgensen (F).

Du kan læse mere om KIMO her