Nyhed, tilføjet 06. nov. 2023

Årsdag for Slaget ved Nyborg

Tirsdag 14. november markerer vi årsdagen for Slaget ved Nyborg i 1659.

Tirsdag 14. november er det præcis 364 år siden, at Slaget ved Nyborg fandt sted i 1659.

Fonden for Nyborg Fæstning markerer Slaget ved Nyborg med en kransenedlæggelse ved mindestenen på hjørnet mellem Lindealleen og Ravelinsvej kl. 12.

Derudover inviterer Østfyns Museer til en historisk vandring på Nyborg Vold, hvor du kan høre om flækkede kranier, afhuggede fingre og opleve affyring af kanonen. Turen er gratis, men kræver tilmelding. Om eftermiddagen holder åbent Østfyns Museer også åbent hus på Tinghuset med en særlig udstilling, hvor de stiller skarpt på Slagets Dag.

Du finder mere information og kan tilmelde dig den historiske vandring her på deres hjemmeside

Slaget ved Nyborg i 1659

I 1659 var Danmark besat af Sverige, men efter den fejlslagne storm på København trak svenske Karl X Gustav store dele af sin hær til Fyn for at få et pusterum. Det afgørende slag kom derfor til at stå på Fyn.
Den dansk-allierede hær nåede Nyborg d. 14. november 1659 og tog opstilling uden for den besatte by. Slaget fandt sted mellem Hjulby Sø og godset Juelsberg, hvor hovedvej og motorvej i dag skærer sig gennem landskabet. Svenskerne trak sig tilbage efter at have tabt slaget, og om morgenen d. 15. november begyndte den dansk-hollandske flåde et bombardement af Nyborg. Bombardementet fik den svenske hær til at kapitulere betingelsesløst, og det menes, at 3.000 svenskere overgav sig.

Danskerne trak sig sejrrigt ud af slaget.

Svenskekrigs-rollespil med skoleelever

Hen over fire dage i november genskaber skoleklasserne i Nyborg Kommune Slaget ved Nyborg.

Det kan du læse mere om på siden her