Nyhed, tilføjet 05. sept. 2022

Firbenede hjælpere passer på naturen i Nyborg Kommune

I år har seks geder sørget for en mere bæredygtig vedligeholdelse af flere græsarealer i Nyborg Kommune.

Sidste år valgte 26 ansatte i Nyborg Kommune julegaven fra og bød i stedet velkommen til seks nye, firbenede medarbejdere. For første gang har et mindre gedehold siden april sikret mere biodiversitet og hjulpet til med afgræsning på stejle skråninger og andre svært tilgængelige arealer.

Du kan se de glade geder i fuld gang med havearbejdet, og høre borgmester Kenneth Muhs fortælle om de nye hjælpere, hvad de laver, og hvordan de er med til at sikre bæredygtighed i kommunen i videoen på vores facebook-side her.

Seks geder i julegave

Du kan også læse Fyens Stiftstiendes artikel fra december 2021, hvor afdelingsleder for Plan og Natur i Nyborg Kommune, Charlotte Markvardsen, fortæller om projektet med gederne lige her.

 

Danmarks vildeste kommune

Projektet med gederne var desuden en del af konkurrencen 'Danmarks Vildeste Kommune', hvor de 10 finalist-kommuner netop er udpeget. Her endte Nyborg Kommune, og projektet med de firbenede hjælpere, desværre ikke iblandt - men gederne kæmpede bravt og sikrede en fornem plads blandt de 20 mest interessante og vilde kommune-projekter.

Du kan læse mere om konkurrencen 'Danmarks Vildeste Kommune' og de 10 finalist-projekter lige her: https://dkvild.dk/

3 Billeder