Nyhed, tilføjet 08. apr. 2022

Gang i gaden og Verdens Cykeldag på Torvet i Nyborg

Sæt kryds i kalenderen lørdag 4. juni, hvor vi fylder Torvet i Nyborg med et festfyrværkeri af aktiviteter og god stemning. Gang i gaden er et gratis aktivitets- og sundhedsarrangement for hele familien.

ALLE borgere i Nyborg Kommune er inviteret med, når vi fylder Torvet med aktivitet og liv. Gang i gaden afholdes i år sammen med Verdens Cykeldag og er samtidig en del af optakten til Tour de France i Nyborg. 

Arrangementet løber af stablen kl. 10-15. Kom og prøv kræfter med alt fra klatring, streetfodbold, basket-lege, forskellige cykelaktiviteter, sundhedseksperimentarium, skydning, disc-golf, konkurrence på ro-ergometer og mange, mange andre aktiviteter, som bliver offentliggjort når datoen nærmer sig.

Det er sjette gang, at vi sætter Gang i gaden. I år består arbejdsgruppen af Nyborg Kommune, Visit Nyborg, Fyens Stiftstidende og Handelsstandsforeningen.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen sammen med familien, vennerne eller din nabo, og kom ned på Torvet i Nyborg lørdag 4. juni kl. 10–15 til et væld af gadeaktiviteter og god stemning.

Følg arrangementet på Nyborg Kommunes Facebookside

For yderligere oplysninger, kontakt

Thomas Møller Hvidberg, sundhedskonsulent. Tlf. 6333 8110, e-mail: sund@nyborg.dk