Nyhed, tilføjet 24. maj 2022

H.K.H. Kronprinsen kommer til Nyborg 2. juli

H.K.H. Kronprins Frederik vil deltage i flere begivenheder omkring den danske Tourstart til sommer. Kronprinsen vil blandt andet befinde sig i Nyborg under anden etape af cykelløbet 2. juli, hvor han vil overvære løbet og se afslutningen på Storebæltsvej.

Foto: Franne Voigt

Den 1.-3. juli starter Tour de France i Danmark med tre etaper, som bringer det verdensberømte løb på tværs af landet. Det markeres med gul folkefest og festlige begivenheder. Kronprinsen vil i den forbindelse deltage i et udvalg af begivenhederne omkring den danske tourstart. 

Kronprinsens samlede deltagelse

29. juni: Holdpræsentation i København og Tivoli. 
Kronprinsen deltager og overværer Holdpræsentationen i Tivoli. 

30. juni: Gallamiddag 
Kronprinsen medvirker i Gallamiddag på Københavns Rådhus

1. juli: 1. etape 
Kronprinsen overværer etapen og overrækker den gule trøje til vinderen. 

2. juli: Tour de København 
Kronprinsen sætter det folkelige cykelløb i gang.

2. juli: 2. etape
Overværer løbet og ser målgang i Nyborg.

3. juli: 3. etape
Ser målgang i Sønderborg.

Kronprinsen har løbende været engageret i den danske Grand Départ. Således deltog han og afholdt tale ved offentliggørelsen af den danske tourstart i februar 2019 på Københavns Rådhus. Og i oktober 2021 deltog Kronprinsen ved rutepræsentationen af Tour de France 2022 i Paris, hvor han holdt tale om danskernes cykelglæde. 

Senest medvirkede Kronprinsen i en videohilsen til tourfans fra hele verden i forbindelse med markeringen af 100 dage til den danske tourstart 23. marts 2022.    

Læs mere om den danske tourstart på www.letourcph.dk/ og om Tour de France i Nyborg på www.nyborg.dk/tdf