Nyhed, tilføjet 30. juni 2023

Indstil din kandidat eller forening til årets priser 2023

Den 29. september 2023 uddeler Nyborg Kommune årets priser ved en stor fejring på Bastionen. Dette sker på Danmarks Nationale Frivillighedsdag og arrangeres i samarbejde med Frivilligcenter Nyborg.

Der uddeles i alt syv priser:

  • Frivilligprisen på Ældreområdet
  • Handicapprisen
  • Ildsjæleprisen
  • Musikprisen
  • Den Idebetonede Pris
  • Spejderprisen
  • Idrætsprisen

Indstil til én eller flere af ovenstående priser inden 14. august 2023 og
deltag i festlighederne 29. september, 2023.

I alle frivillige foreninger – små som store – findes der ildsjæle og andre, som
gør en stor forskel, og som fortjener at blive hyldet. Og det er derfor vigtigt,
at I indstiller den eller de, som netop gør denne store forskel, som lægger
mange timer i det frivillige arbejde, og som bare ikke kan undværes.

Indstillingerne og tilmeldingen til hyldestfesten skal ske online via linket nedenfor.

Hyldestfest og prisuddeling 2023

Vi glæder os til at se alle indstillinger!

Hilsen Arbejdsgruppen bag Hyldestfesten 2023