Nyhed, tilføjet 18. okt. 2022

Mød mig i mørket

Det er RIGTIG vigtigt, at du er synlig når det er mørkt, uanset om du er på gåtur, cykeltur eller skal på bustur.

Her er fire gode råd til, hvordan du gør dig synlig og sikker:

  1. Giv signal til chaufføren, når du skal med bussen. Du kan for eksempel bruge en lygte, lyset fra din telefon eller et refleks-etui til dit buskort.
  2. Hav ALTID reflekser på dit tøj, så du er sikker på at blive set.
  3. Få dig en refleksvest i en skrigende farve - og brug den.
  4. Husk ALTID at have lys på cyklen, og tjek ALTID om de virker, inden du kører afsted.

Venlig hilsen
FynBus